5 gode råd til Karneval i Aalborg

Hvad gør du med udklædning, vogn og startsted til Aalborg Karneval? Og hvad ville din mor give dig af gode råd? Find svarene her i de 5 gode råd vi giver dig, der skal til Karneval i Aalborg i 2015.

1. Hvad skal mine venner og jeg klæde os ud som til Karneval i Aalborg?

Årets tema er 'Tabu', men som altid kan du vælge at følge din egen interesse, hobby, yndlings tv-serie, superhelt eller det du og dine venner synes er sjovt at klæde jer ud som. Der findes flere steder i Aalborg, der sælger udklædninger, men prøv så vidt muligt at være kreativ og tænke ud af boksen - det er altid sjovest.

2. Hvad gør jeg med en vogn til Karneval i Aalborg?

Diverse byggemarkeder i hele landet sælger små vogne med fire hjul, der kan opbevare jeres tasker, værdigenstande og drikkevarer. Men vær ude i god tid, de er ret populære i ugerne op til karneval. Er du fiks på fingrene, kan du bygge din egen som Michael Rasmussen har gjort - se i boksen til højre.

 > Køb en vogn med store, stabile hjul - Vogne med små hjul, bøjer nemt og knækker under det timelange optog. Så køb en holdbar vogn, barnevogn eller lignende.

 > Montér en høj stang på vognen - Sæt en høj stang med et synligt og genkendeligt flag fast på jeres vogn, så kan dine venner og du finde hinanden, hvis nogen skulle blive væk under optoget.

 > Isolér din vogn - Du kan med fordel isolere din vogn med styrofom. Det er billigt, kan købes i alle byggemarkeder og holder på kulden, så du kan tage et køleelement eller to med og holde dine drikkevarer kølige under optoget.

3. Hvor begynder optogene til Karneval i Aalborg?

 > Start i Nørresundby - Kl. 10.00 fra Sundby Brygge.
Se kort over Karnevallets startsteder i Nørresundby her...

 > Start i Aalborg Øst - Kl. 11.00 fra hjørnet af Estlandsgade og Østerbro.
Se kort over Karnevallets startsteder i Aalborg Østby her...

 > Start i Aalborg Vestby - Kl. 11.00 fra Kastetvej i Vestbyen.
Se kort over Karnevallets startsteder i Aalborg Vestby her...

4. Hvad ville din mor give dig af råd?

Hvad ville din mor råde dig til? Vi giver dig her praktiske råd, der sørger for, at du er sikker og har et godt karneval.

 > Pas på dine værdigenstande
Hav dine værdigenstande i en lomme med lynlås eller et andet, sikkert sted.

 > Undgå bare tæer og tynde sko
Der er glasskår flere steder, så undgå bare tæer eller små, tynde sko.

 > Klæd dig på til vejret
Undgå en forkølelse i kulden eller at besvime i varmen.

 > Drik vand
Drik rigeligt med vand i løbet af dagen og undgå at gå til i varmen.

 > Hav din mobiltelefon på dig
Hvis der skulle ske noget for dig eller andre.

5. Pas på dig selv, hav det sjovt og nyd det!

Aalborg Karneval er årets fest i Aalborg med glade og smilende mennesker over det hele - så vær god ved hinanden og nyd det!

Og husk endelig, hvis du benytter Instagram på dagen - tag dine billeder med #karnevaliaalborg.

Del denne side