Konference Aalborg

Aalborg som mødeby

Placerer du din kongres, møde eller konference i Aalborg får du ikke alene en mødeby med en af landets mest tilgængelige placeringer fra både lufthavn, motorvej, banegård og busterminal, men også en by hvor dine gæster føler sig velkommen.

Hele Aalborg byder velkommen

Hold dit næste møde i Aalborg, og oplev, hvordan hele byen byder dine gæster velkommen. Vi er altid glade for at få besøg, og det viser vi bl.a. med velkomstbannere i lufthavnen og i byens taxaer. I Aalborg vil dine gæster føler sig godt tilpas. Byen er stemningsfuld og Aalborgenserne har et lunt glimt i øjet og en afslappet fremtoning, der smitter af på dine kongresgæster. Det er heller ikke uden grund at aalborg-genserne er blevet kåret som EUs lykkeligste. 

Aalborg Lufthavn gør det muligt for dig at tage personlig og eksklusiv afsked med dine gæster efter konferencen. En speciel VIP lounge kan blive stillet til rådighed, hvor du selv bestemmer, hvad du fylder i rammerne.

Vejen er kort

Din næste konference er kun et enkelt stop væk, med KLMs daglige afgange til Amsterdam er vejen til Aalborg kort for internationale konferencegæster. Og med CPH kun 35 minutter væk, har Aalborg lufhavn over 30 daglige dobbeltforbindelser til store internationale lufthavne.
Læs mere om flyforbindelser til og fra Aalborg...

Alt i gåafstand

I Aalborg er alt inden for gåafstand, og det er nemt at komme til hotel, kongrescenter, kunst, restauranter, musik, teater eller andre oplevelser.

Den nyrenoverede havnefront byder på anderledes og spændende oplevelser, f.eks. det tidligere kraftværk Nordkraft, som er oplagt som ramme for receptioner, konferencer, produktpræsentationer, pressemøder mv. Det var tidligere et kraftværk, men er blevet renoveret og moderniseret. Det rå, uprætentiøse og samtidig unikke og spændende Nordkraft fremstår nu som Aalborgs nye kraftcenter for kultur og fritid.

Umiddelbart ved siden af Nordkraft finder man Utzon Center, som er arkitekten Jørn Utzons sidste værk. Han beskrev det selv som 'et sted, hvor gode tanker mødes, og [ ... ] et kraftcenter for arkitekturen.' Det meget smukke center rummer bl.a. udstillingshaller, værksted for arkitektur- og designstuderende, café og restaurant. Rammerne er perfekte for de fleste arrangementer.

Den nyeste tilføjelse til Aalborgs havnefront er Musikkens hus. Denne arkitektoniske perle er hjemsted for bl.a. Aalborgs Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg afdeling og Aalborg Universitets musikuddannelser, og Musikkens Hus rummer også gode muligheder for møder, og firmaarrangementer.

De er alle tre i gåafstand til hoteller, shopping, kunst og det resterende bylivet. 
Læs mere om den gode infrastruktur...

Autentiske og unikke sociale events

Mulighederne er mange for unikke arrangementer afviklet i autentiske rammer. Inviter dine konferencegæster tilbage til Vikingetiden på Lindholm Høje, hvor Mjød er på menuen eller oplev den naturskønne Rold Skov – med gemytlige røveriske overfald af de berygtede Røvere fra Rold. Aalborg og Nordjylland står klar til at give et spændende og anderledes indblik i fortiden, et parameter der vægter højt hos en konferencegæst. 
Læs mere om hvordan du får krydderi på konferencen…

Moderne og fleksibelt kongrescenter

Vælger du et moderne og fleksibelt kongrescenter som Aalborg Kongres & Kultur Center, som på professionel vis modtager mødegæster til små og store arrangementer, er dit næste arrangement i de bedste hænder. Her findes topmoderne faciliteter, som håndterer alle arrangementer fra 2 til 2400 deltagere i mere end 40 lokaler og sale, og centret har kulinarisk kapacitet til at bespise 3.000 mennesker samtidig. Inden for gåafstand fra Aalborg Kongres & Kultur Center er mere end 1500+ hotelværelser til rådighed. 
Aalborg er klar til at byde velkommen til arrangementer i alle størrelser. 
Læs mere om Aalborgs moderne og fleksible kongrescenter…

Værdifulde møder - Mødesign & Meetovation

Meetovation er mødedesignkoncept, der involverer alle mødedeltagere på en spændende og engagerende måde, og det er med til at sikre alle langt større udbytte af mødet, kongressen eller konferencen. Meetovation gør op med traditionel envejskommunikation ved at inddrage fx inspirerende rammer, anderledes mødekoncepter og ikke mindst definere målet med mødet samt måling af udbyttet. VisitAalborg og flere mødesteder i Aalborg er uddannet i at give sparring og assistere med at skabe værdifulde møder. 
Læs mere om Meetovation...

Den ekstra mil - VisitAalborgs services

Vi tager gerne udfordringen op, for det handler om at sikre dig den optimale møde- og konferenceoplevelse. Det gør vi bedst ved at sørge for, at alt er tilpasset dine ønsker og behov. Vi byder udfordringer velkommen. Tag endelig kontakt til os, hvis du ønsker en uvildig og seriøs sparring!
Læs mere om VisitAalborgs services…

Del denne side

VisitAalborgs kongres- og konference service

Hos VisitAalborg har vi et indgående kendskab til byens faciliteter og muligheder – og vi deler gerne vores viden med dig. Læs mere om vores service og rådgivning, og kontakt os for mere information.

VisitAalborgs services...

The European Union

Med støtte fra