Forårets arrangementer i Aalborg

Foråret summer af oplevelser for store og små i Aalborg by. Se alle byens aktiviteter, der med garanti kan sætte dig i den helt rigtige forårsstemning.

Marts

23. marts
Somalia indtager Konfliktkøkkenet
Sted: Folkekirkens Hus
Den 23. marts slår Folkekirkens Hus dørene op for en aften, hvor deltagerne sammen kan blive klogere på Somalia. Somaliske ”ambassadører” vil i løbet af aftenen servere mad og fortælle lidt om deres land, og efter maden vil tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og udsendt for UNICEF i Somalia og Eritrea, Christian Balslev-Olesen, fortælle om konflikten i Somalia.
Læs mere om Konfliktkøkkenet

23. marts
Fallulah
Sted: Skråen
Fallulah drager til foråret på en turne, der bringer hende rundt i hele landet. Med sig har hun bl.a. sit seneste album Perfect Tense med hittet af samme navn.
Læs mere om Fallulah på Skråen

24. marts
Figaros bryllup
Sted: Aalborghallen
Mozarts mesterværk fra 1786 har fået en make-over af Elisa Kragerup, der har kastet nyt lys over Beaumarchais' originale fortælling. Anmelderne er vilde med genfortællingen og Elisa Kragerups første spæde opera-skridt.
Læs mere om Figaros Bryllup

24. & 25. marts
M.I.S. NATTEN LANG
Sted: Teater Nordkraft
Don Gnu er tilbage i jagten på den moderne mands identitet. 3 vidt forskellige mandlige dansere udforsker mandens underbevidsthed med skæve stunts, pinligheder og humor i fokus.
Læs mere om M.I.S. NATTEN LANG

25. marts
Nik & Jay – Live Forår 2017
Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center
Efter en ualmindelig vellykket og helt igennem fantastisk sommertour på de danske festivaler er det nu blevet tid til forandring - en disciplin som Nik & Jay altid har været drevet af, siden deres eventyr begyndte for 15 år siden. Denne gang er det en stort anlagt Arena Tour, der står for skud. 
Læs mere om Nik & Jay – Live Forår 2017 i Aalborg Kongres & Kultur Center

28. marts
Ulykkeligt Vidende
Sted: Teater Nordkraft
Endnu en gang gæster Michael Schøt Teater Nordkraft; denne gang med sin desperation over det overflow af informationer, vi dagligt bliver bombarderet med. "Ulykkeligt Vidende" byder som hans tidligere shows på intelligente observationer om hverdagen omsat til spidende morsomme punchlines.
Læs mere om Ulykkeligt Vidende i Teater Nordkraft 

28. marts
Peter A.G. - Det sceneshow classic
Sted: Skråen
Peter A.G. tager i foråret 2017 på soloturné med ’Det Sceneshow Classic’. I showet oplever man Peter A.G. på slap line. Der er garanti for god musik, både solosange og Gnags-klassikere, gode historier og ikke mindst en energifyldt Peter A.G.
Læs mere om Peter A. G. på Skråen

April

1. april
Lord Siva
Sted: Musikkens Hus, Intimsalen
Lord Siva er en fremadstormende aalborgenser der nu vender tilbage til byen hvor det hele startede. Nok er han ægte dobbelt A'er, men få har star quality som Brian Siva. Melankolsk rap er kommet for at blive, og så har jeg ikke lovet for meget.
Læs mere om den hjemvendende Lord Siva

2. april
Lisa Ekdahl
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Sverige har produceret få ting så gode som den lille jazzlærke Lisa Ekdahl. Gang på gang og år efter år tryllebinder hun koncertsale i hele Europa med en klang der aldrig går af mode. 
Læs mere om Lisa Ekdahls koncert

2. april
Hr. Skægs fødselsdag
Sted: Skråen
Hr. Skæg har fødselsdag, og dét går ikke stille for sig! Hans aller største ønske er, at der kommer nogen og synger og danser med ham - mon han får det opfyldt?
Læs mere om Hr. Skægs fødsesldag på Skråen

5. april
Nyt Fra Jylland
Sted: Skråen
Sketchshow-duoen Nyt Fra Jylland har fået vind i sejlene. Joachim og René drager på Danmarksturné og lægger selvfølgelig vejen forbi Aalborg. Nyt Fra Jylland er i høj grad et produkt af DR's anerkendte satireskole, og hvis ikke dét er et kvalitetsstempel, så ved jeg ikke hvad det er.
Læs mere om Nyt Fra Jyllands besøg på Skråen

6. april
City Singler - Taget på sengen
Sted: Aalborghallen
Anne Sofie Espersen og Sofie Stougaard er stødt til de garvede city single-piger Kaya brüel og Trine Gadeberg i denne anden omgang af City Singler. De fire tøser inviterer indenfor til en ganske uformel og ucensureret fortælling om alle mulige aspekter i kvindens liv. Anmelderne elskede det første show, så forventningerne er naturligvis tårnhøje ...
Læs mere om de fire City Singlers nye show

7.-9. april
Ordkraft Festival
Sted: Nordkraft
Siden 2011 har Ordkraft hvert år sat fokus på ordet i alle dets særprægede afskygninger. Målgruppen er bred når der bydes inden for i Kedelhallen i det gamle Nordkraft. De barnligste børn, de yngste unge og de ældste ældre - ja, sikke et ordspil. Alle er der plads til og alle kan gå på opdagelse, fordybe sig og blive overrasket.
Læs mere om det stORDslåede event eller se dagsprogrammerne

8. april
SUSPEKT
Sted: Aalborghallen
Danmarks ubestridt største hiphop-gruppe kommer og vælter Aalborghallen - ja man kan frygte de tager hele byen med sig i faldet. Suspekt er efterhånden blevet mere end bare en gruppe. De er et fænomen, der på en helt særlig suspekt måde er vokset ind i danskernes bevidsthed. 
Læs mere om SUSPEKTs indtog i Aalborghallen

8. april
Andreas Bo - FIFTY-FIFTY
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Komiker, revyskuespiller, gummiansigt og parodiens mester. Ja kært barn har mange navne, og Andreas Bo er bestemt ingen undtagelse. Når han gæster Koncertsalen i Musikkens Hus bliver det med tilfældigheder som omdrejningspunkt, men sjovt bliver det dog med garanti.
Læs mere om Andreas Bos udskejelser i Musikkens Hus

11. april
Comedy ZOO On Tour
Sted: Skråen
Mikkel Rask, Anders Grau og Jonas Mogensen tager på tour og lægger selvfølgelig vejen forbi Skråen i Aalborg. En ny generation af komikere er på vej, og de tre herrer fører an på sjoveste vis.
Læs mere om Comedy Zoo On Tour i Skråen

12. april
Påskekoncert - En hyldest til livet
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Aalborg Symfoniorkester arrangerer igen i år en storslået påskekoncert. Dirigent Michael Balke har et over 100 mand stort kor til sin rådighed når de sammen hylder livet i påsken.
Læs mere om årets Påskekoncert - En hyldest til livet

14. april
Citybois
Sted: Skråen
De to unge popdrenge fra Citybois går på vandet for tiden, og d. 14. april går de i land fra Limfjorden og indtager Skråen. De kan få alle til at føle sig bedre end Rihanna, og den følelse er der sikkert mange der dukker op for at få.
Læs mere eller bestil billetter til Citybois på Skråen

15. april
Sanne
Sted: Skråen
Få sangerinder formår at forny sig selv som Sanne Salomonsen. Nu er hun ude med endnu en single og snart endnu en plade. Produktiviteten kan ingen sætte spørgsmålstegn ved, og det samme kan man sige om kvaliteten. Danmarks ´rockmamma´ nummer 1 er garant for et formidabelt live-show, og det får Skråen lov at lægge brædder til.
Læs mere om Sannes nye single og køb billetter her

20. april
Irish Dreams
Sted: Aalborghallen
Irish Dreams tager det smukkeste fra Irland med til Aalborg denne aften. Instrumenterne, musikken og dansen. Nok er de inspireret af verden omkring dem, men man kan ikke pille det irske ud af en irer. 
Læs mere om det stemningsfulde Irish Dreams

20. april
NABIHA
Sted: Skråen
Så er NABIHA igen klar til at tage på tur i Danmark. Kombinationen af diva og charme i den målestok er sjælden set, og hun er da også én af de få danske artister der også for alvor sælger billetter uden for vores eget lille land. Nye såvel som gamle hits er på plakaten for dance-, pop- og r&B-stjernen, og hun glæder sig.
Læs mere om NABIHAs forårsbesøg på Skråen

21. april
Klassik & Neoklassik
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Beethoven og Stravinskij bliver koncertens musikalske omdrejningspunkter når det klassiske og neoklassiske skal portrætteres fra deres bedste vinkler. Hans Graf dirigerer Aalborg Symfoniorkester en aften hvor mestrene hyldes for deres stilrene symfonier.
Læs mere om Klassik & Neoklassik

22. april
Lise Nørgaard & Cecilie Frøkjær
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Med udgangspunkt i erindringsbogen "Fruen kommeri dag" taler Cecilie Frøkjær med Lise Nørgaard om stædighed, kampgejst og meget andet. Et livsbekræftende show med to af Danmarks mest inspirerende kvindelige skikkelser. 
Læs mere om Lise & Cecilies visit i Aalborg

22. april
The Blue Van
Sted: Skråen
De fire rockdrenge bag The Blue Van starter vognen op og kører den direkte ind i Skråen. Her vil de åbne døre og bagsmæk og skrue helt op for de 20 år gamle højtalere og fyre godt og grundigt op under det nordjyske retrorockpublikum. De nye numre fra albummet "Letters" (2015) skal luftes, men mon ikke rusten bliver banket af nogen af de gode gamle også??
Læs mere om The Blue Vans besøg på Skråen og køb billetter

23. april
Sigurd fortæller Danmarkshistorie
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Sigurd Barrett folder Danmarkshistorien ud for de mindste, men tro mig, også voksne mennesker kan gå klogere fra et show med den folkekære entertainer. Projektet inkluderer allerede et iPad-spil, 40 historiske film, et illustreret bogværk og meget meget mere.
Læs mere om Sigurds Danmarkshistorie

26. april
James Morrison
Sted: Aalborghallen
Aalborg er eneste skandinaviske spilstop i James Morrisons tourkalender, og lur mig om ikke det bliver én af forårets helt store publikumsmagneter. Meget vand er løbet igennem fjorden siden "Undiscovered" i 2008, men stemmen kan der stadig ikke pilles ved!
Læs mere om James Morrisons besøg i Aalborghallen

27. april
SAVEUS
Sted: Skråen
Så er Martin Hedegaard klar med en forårstour i landets fire største byer. Den 23-årige solist har overrasket både publikum og anmeldere siden han i 2015 pludselig dukkede op på den danske popscene. Boblende friske numre og sprudlende liveshows har lagt et fantastisk fundament for et stort gennembrud der bare venter på at blive fuldbyrdet. Gå ikke glip af SAVEUS på Skråen, vi skal nyde de små perler inden de bliver for store til Lille Danmark.
Læs mere om SAVEUS og køb dine billetter

28. april
Peter Belli
Sted: Skråen
Peter Belli tager for Gud ved hvilken gang på Danmarkstour med et nyt album, men denne gang bliver anderledes. Det bliver nemlig sidste gang Ulven Peter sætter band-bussen i gear for at drage ud til de mange danske spillesteder. Tempoet skal sættes ned - men altså først efter et ordnetligt skrald af et show på Skråen!
Læs mere om Peter Bellis sidste Danmarkstour

29. april
Danser med Drenge
Sted: Skråen
Få danske bands laver en fest som Danser med Drenge. Generationerne smelter sammen når tidløse klassikere som "Aldrig undvære dig", Hvor længe vil du ydmyge dig?" og "Er der nogen i himlen?" lyder på de danske spillesteder. Danser med Drenge er landskendte for deres live-shows og den helt særlige stemning som kun de kan skabe.
Læs mere om Danser med Drenges besøg på Skråen i Aalborg

30. april
100 dage med Trump
Sted: Skråen
USA-eksperterne Mads Fuglede og David Trads fra "Kampagnesporet" på Radio24syv sætter Trumps første 100 dage som præsident under lup. Er det hele gået så galt som man kunne frygte eller er katastrofen afværget? Kedeligt har det i hvert fald ikke været, og der er nok af stof at tage fat i for de kyndige herrer.
Læs mere om 100 dage med Trump og køb dine billetter her

Maj

5. maj
Denzal Sinclaire
Sted: Musikkens Hus, Intimsalen
Den canadiske jazzsanger Denzal Sinclaire er mange gange blevet sammenlignet med selveste Nat King Cole. Han har dog hans helt egen unikke stemme, som også har sikret ham prisen som "Male Jazz Vocalist of the Year" - fire gange i træk!
Læs mere om når Mr. Sinclaire gæster Musikkens Hus

6. maj
Vi sidder bare her
Sted: Musikkens Hus, Koncertsalen
Jørgen Leth, Frithjof Toksvig og Mikael Simpson vender tilbage med et nyt show, der både udfordrer og udflyder grænserne mellem musik, lyrik, poesi og spoken word. Jørgen Leths karakteristiske stemme og mageløse peotiske sans bliver sat fri i Toksvig og Simpsons melodiøse musiske universer.
Læs mere om trioens besøg i Musikkens Hus

6. maj
Boyzlife | Stories - Laughter - Music
Sted: Aalborghallen
Brian McFadden (Westlife) og Keith Duffy (Boyzone) har lagt turen forbi Aalborg, som det eneste sted i Danmark, med deres nye show. De to irske popdrenge fortæller historier om deres tid i to af historiens største boybands, og der bliver selvfølgelig også plads til at skråle med på de go'e gamle klassikere.
Læs mere om Boyzlifes show i Aalborghallen 

6. & 20. maj
Mick Øgendahls FEST
Ekstra-Ekstra-Shows er sjældent sete, men publikum kan åbenbart ikke få nok af Mick Øgendahls nye one-man show FEST. Og det med god grund! Han er i topform. Man har lidt indtrykket af, at Mick kan læse gårsdagens avis højt, og så ligger alle flade af grin på gulvet. Få er sjove som ham og det nye show er bestemt ingen undtagelse.
Læs mere om Micks genbesøg i Aalborg

11. maj
Brian Mørk Show - Comedy ZOO On tour
Sted: Skråen
Brian Mørks sorte, satiriske humor har sat ham på landkortet som en af de mest genkendelige komikere i landet. I hans nye show har han prikket nogle af de største comedy-profiler i landet på skulderen og taget dem med rundt i landet på en impro-tour.
Læs mere om hr. Mørks nye show på Skråen

12. maj
Wangel
Sted: Musikkens Hus, Øvre Foyer
Wangel er efterhånden ikke længere ny på den danske musikscene. Talentet er uomtvisteligt og musikken anmelderrost til anmelderskyerne. Singlen "Seoul" vækker formentlig genklang hos de fleste, men Wangel er meget mere end den sang, og han er ustyrligt god live!
Læs mere om Wangels besøg i Musikkens Hus

19. maj
Harry Potter og De Vises Sten In Concert
Sted: Gigantium
Du kender universet, du kender drengen, du kender vennerne, du kender lærerne, du kender Ham-der-ikke-må-benævnes, du kender eventyrerne. Men du har aldrig oplevet dem på den her måde!
Der er garanti for gåsehud når Aalborg Symfoniorkester akkompagnerer Harry Potter på hans vej til De Vises Sten og i hans kamp mod ondskaben selv.
Accio billetter!
Læs mere om Harry Potter In Concert

19. maj
Bob Mintzer & Nordkraft Big Band
Sted: Musikkens Hus, Intimsalen
Er du til saxofonspil i verdensklasse? Så kommer der sjældent bedre muligheder for at opleve det helt tæt på, end når Bob Mintzer for en gangs skyld lægger vejen forbi Aalborg. Mintzer har skrevet musik til Big Bands verden over i det meste af fem årtier, men det er Aalborgs eget Nordkraft Big band, der akkompagnerer ham denne aften.
Læs mere om Bob Mintzers koncert i Musikkens Hus

HIGHLIGHTS

Se liste med de største higlights i Aalborg frem i tiden 

Tips til shopping i Aalborg

Aalborg Storcenter
På Centertorvet i Aalborg Storcenter foregår der mange spændende aktiviteter.
Læs mere om aktiviteter i Aalborg Storcenter...

Friis Shoppingcenter
Hold dig orienteret om de forskellige aktiviteter i Friis Shoppingcenter.
Læs mere om aktiviteter i Friis...

Salling
Kig ind i Stormagasinet Salling og få shoppinglysten stillet i det flotte nyistandsatte center.
Læs mere om aktiviteter i Salling... 

 

Tilmeld dig ugentligt nyhedsbrev

- og få weekendens bedste begivenheder direkte i din indbakke
Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og få weekendens bedste begivenheder, direkte i din indbakke hver torsdag.

* indicates required

Del denne side

Highlights i Aalborg

Highlights i Aalborg

Check vores liste med udvalgte highlights i Aalborg. Aalborg er Nordjyllands hovedstad - og det er her det sker! Her på listen finder du de største og mest spændende begivenheder i den kommende tid...

Det sker i Aalborg denne weekend

Det sker i Aalborg denne weekend

Få inspiration til hvordan du kan tilbringe weekenden i Aalborg. Vi har samlet små og store begivenheder her, så du let kan få overblik...

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten - en arkitektonisk perle

Kunsten - Aaltos verdensberømte museum - er i topform efter en gennemgribende restaurering og klar til at modtage glade gæster.

Familiesjov i Aalborg

Familieoplevelser i Aalborg

Aalborg er en oplagt base for familenærvær. Her kan I blive underholdt, udfordret og lære samtidig med, at I har det sjovt sammen.

Aalborg Beerwalk

Aalborg Beerwalk

Smag 6 velskænkede specialøl på op til 9 herlige pubs i hjertet af Aalborg sammen med familie, venner eller kollegaer...

Gå tur langs Aalborgs havnefront

En gåtur langs Aalborgs nye havnefront byder på mange forskelligartede oplevelser. 

Klik her og se hvad du kan møde på din vej - Gå tur langs Aalborgs havnefront

På tur langs Aalborgs havnefront

 

De Syngende Træer

De Syngende Træer i Kildeparken er et musikalsk fænomen, hvor over 80 kunstnere har plantet hver deres træ. Tryk på knappen på træet og hør musikken strømme ud af træerne...   

De Syngende Træer