Guide - Gør dit møde grønt

Som vært for en konference kan du med fordel – både økonomisk og socialt ansvarligt – afholde et grønt og bæredygtigt arrangement. Her finder du en liste over de områder, hvor du kan gøre dit arrangement enten grønt, bæredygtigt og/eller miljøvenligt.

Valg af konferencested

  • Konferencefaciliteter i centrum med gåafstand til hoteller og centrum
  • Krav til cateringleverandøren om lokale, gerne økologiske eller biodynamiske fødevarer (f.eks. økologisk Fairtrade kaffe eller te, eller aftale om at levere overskydende fødevarer til velgørenhed, f.eks. varmestuer eller herberge)
  • Stil krav til cateringleverandøren om sammensætning af CO2-ansvarligt menu (se CO2-pyramiden i boksen til højre)
  • Postevand tilbydes i stedet for flaskevand. Vær opmærksom på at informere om, at det danske postevand er rent, da andre kulturer kan have en anden opfattelse på grund af situationen i eget land
  • Anvend ikke engangsservice
  • Aftal eller få en affaldssorteringspolitik, f.eks. med papiraffald, plastikaffald og almindelig affald
  • Holdning til strømforbrug på konferencestedet

Valg af hotel

  • Vælg hotel med holdning til Green Key eller andre certificeringer
  • Fortæl gæsterne om hoteller, der har en grøn profil, er miljøcertificeret eller har en politik derom

Grøn deltager

  • Informere gæsterne om hvordan man er ”grøn konferencedeltager”, fx ved at slukke lys, tv, AC og radiatorer når man forlader hotelværelse

Transport

  • I Aalborg er der gode muligheder for offentlig transport med bus, tog eller cykel – og er I over 200 deltagere, kan man til en yderst rimelig pris købe et Aalborg Business Card, som bl.a. giver fri bustransport i konferenceperioden
  • Få konferencens Official Airline til at lave et ”airplane travel carbon offsetting program”
  • Hvis der anvendes taxa, så sørg for at flere kører samlet
  • Tilbyd shuttle busser til sociale arrangementer

Materialer

  • Elektronisk tilgængelige materialer
  • Intet papiraffald, ingen eller begrænset trykte materialer
  • Anvend et bæredytigt og miljøvenligt konferencenet til konferencematerialerne eller ingen overhovedet
  • Brug Forest Stewardship Council (FSC) certificeret papir uden klorin og 100 procent genbrugspapir
  • Brug printere og kopimaskiner med energimærke
  • Brug leverandører med en grøn profil, evt. hvor de bruger patronblæk fra grøntsager, genbrugspapir, stenpapir eller har andre tiltag

Registrering

  • Elektronisk registrering 
  • Navneskilte lavet af genbrugspapir 
  • Få gerne deltagerne til at returnere navneskilte, plastiklommer m.m. til genbrug

Del denne side

CO2-Pyramide

Fødevarer

CO2-pyramiden viser fødevarers klimabelastning fra alle processer fra jord til bord. Der er medtaget energi, gødning m.m. i form af kg CO2-ækvivalenter pr. kg fødevare, hvor mængden af forskellige drivhusgasser er omregnet så deres klimabelastning svarer til belastningen fra CO2. Jo højere en fødevare er placeret i CO2-pyramiden, jo mere belaster et kilogram af fødevaren klimaet.

Klik på CO2-pyramiden for at hente den som pdf

The European Union

Med støtte fra