Sightseeing i Aalborg

Aalborg har meget at byde på, når det gælder sightseeing - både til dig, der elsker historie, smuk arkitektur, en frisk løbetur og en sejltur på Limfjorden, Snup en sightseeing i Aalborg og oplev en spændende by…

Klosterrundvisninger i Aalborg Kloster

Aalborg Guideforening arrangerer rundvisninger i Aalborg Kloster i perioden 5. juli til 22. august tirsdage og torsdage kl. 14 på dansk og engelsk.

I Aalborg Kloster, også kaldet Helligåndsklostret, viser Aalborgs turistguider rundt og fortæller om klostrets spændende historie. Bl.a. besøges klostrets kapitelsal med fine kalkmalerier fra 1512- 20. Klostret ligger midt i Aalborg gemt væk som en hyggelig lille oase og danner i dag ramme om 28 boliger for ældre. Stedet har atmosfære og rummer gode historier fra tiden, hvor det var hjemsted for munke og nonner, latinskole, og senere under 2. verdenskrig gav det ly for modstandsgruppen Churchillklubben.

Start: Aalborg Kloster, indgang fra C. W. Obels Plads

Pris: DKK 50 / Børn under 12 gratis. Billet købes v. guiden eller book billet på visitaalborg.dk

Rundvisning på Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus

Lørdag kl. 13 i perioden 10. juni - 21. oktober 2017.

I næsten 350 år blev der drevet apotek i de enestående omgivelser i Jens Bangs Stenhus. Hver lørdag hele sommeren inviterer Nordjyllands Historiske Museum til rundvisning blandt mirakelkurene for skørbug, hysteri og rygsmerter.

Helt oppe under loftet i Jens Bangs Stenhus midt i Aalborg gemmer sig en sand skatkiste af historier og finurlige fund. Fra 1665 og helt frem til 2013 har der været apotek i stueetagen i det imponerende stenhus, og gennem årene har apotekerne sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet. Den enestående samling kan kun tilgås i forbindelse med rundvisninger – hvor man bogstaveligt talt står midt i mirakelkurene for skørbug, hysteri og rygsmerter. Selv om apotekeren i virkeligheden ikke var ond eller forstod sig på mørk magi, var apoteket fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver. Under rundvisningen fortælles der blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl.

Start: Foran Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9

Pris: DKK 50 / Børn under 12 gratis. Billet bookes på visitaalborg.dk

Læs mere om Apotekersamlingen...

Arkitekturvandring med Utzon Center

2. juli, 6. aug., 19. aug., kl. 13:00 til 15:00

Gåturen tager jer med gennem Aalborgs nye havnefront, som netop har gennemgået en stor ændring fra industriområde til kulturområde.
Vi begynder ved Utzon Centret, Vi ser på Architects Create City Campus, der dagligt rummer 1500 studerende og 140 forskere. 
Turen bringer os forbi de nye ungdomsboliger videre til Musikkens Hus, tegnet af arkitektfirmaet COOP HIMMELB(L)AU, og dernæst Nordkraft, et tidligere elkraftværk omdannet til kultur- og fritidscentrum. Turen slutter i Karolinelund, der er under udvikling, og hvor man møder initiativer som Aalborg Byhaver og Platform 4, som er et non-profit brugerdrevet mødested.

Start: Utzon Center

Pris: DKK 60 / Børn under 12 gratis. Billet købes v. guiden eller køb billet på Utzon Center

Rundvisninger i Musikkens Hus

Lørdag kl. 12 i ugerne 26-30.

Den Klassiske rundvisning er til dig, der gerne vil se og opleve, hvad der foregår bag scenen i et stort koncerthus som Musikkens Hus og samtidig høre de bedste historier om det nye byggeri.

Pris: DKK 100. Billet til rundvisning i Musikkens Hus købes her

 

Running Aalborg

Book en tur med Running Aalborg på din forretningsrejse, dit weekendophold eller blot ferie i byen. Så vil du få indblik og ideér til byens bedste cocktails, restauranter/caféer, tøjkøb, kunstgallerier samt alle de skønne seværdigheder, Aalborg byder på. Vi vil give dig inspiration og de bedste forslag - imens du løber i moderat tempo. Læs mere på Running Aalborg...

Løb og lyt med Podruns på Aalborgs havnefront

En sightseeingtur på løbeben på Aalborg Havnefront med din iPhone i lommen og høretelefoner i ørerne som afspiller Dansk Arkitektur Centers podruns får du - ud over fornøjelsen ved at løbe et skønt sted- et indblik i havnefrontens udvikling. Download podruns til din iPhone i AppStore eller læs mere om podruns her.

Podrun i Aalborg

Budolfi Kirke - oplev kirkens spændende historie

Søndag kl. 12-15 i perioden 25. juni - 27. august.

Hver søndag efter højmessen er en guide tilstede i Budolfi Kirke. Guiden taler dansk, tysk og engelsk. Alle er velkommen med spørgsmål om kirken og kirkens historie.

Pris: Gratis

Sightseeing for de tørstige med Aalborg Beerwalk

Aalborg Beerwalk er den perfekte start på en hyggelig eftermiddag eller aften i Aalborg sammen med familie, venner og kollegaer. Ved hver pub afleveres en værdikupon og en smagsprøve bliver skænket i det medfølgende smageglas. Det er både muligt at besøge alle pubber eller vælge at bruge flere kuponer samme sted. Du bestemmer selv hvilke og hvor mange af de 6 pubs du besøger.

Aalborg Beerwalk består af; Aalborg Beerwalk smageglas, værdikuponer til 6 smagsprøver på godt øl, guide til 6 hyggelige pubber i Aalborg og konkurrence med flotte præmier, hvor hovedpræmien er en 2-dages VIP-tour til London for 2 personer i festligt selskab med Aalborg Beerwalk pubcheferne. Turen inkluderer bl.a. besøg på det berømte Fuller's bryggeri. Det hele koster kun 100 kr. Aalborg Beerwalk kan købes på diverse hoteller, Salling samt ved InfoCenter Aalborg, Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg. 

Sejlads på Limfjorden

Med MS Kysten kan du sommeren igennem nyde en frisk tur på Limfjorden. Se fartplan for denne sommers havnerundfart. Fartplan MS Kysten...

Rundvisninger mod forudgående bestilling:

Rundvisning på Lindholm Høje kan bestilles

Rundvisning på Lindholm Høje kan bestilles for 500 DKK, ca. 1 time. Tilmelding er nødvendig 4 dage før. 

Kontakt Lindholm Høje Museet på tel. 9931 7440

Læs mere om Lindholm Høje her

Rundvisning på Springeren kan bestilles

Rundvisning på Springeren kan bestilles 500 DKK, varighed ca. 1,5-2 timer

Læs mere om Springeren

Rundvisning på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum kan bestilles

Mulighed for guidet tur ved bestilling: 400 DKK, varighed ca. 1,5 time

Læs mere om Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Del denne side

Det sker i Aalborg

Det sker i Aalborg

Aalborg summer af aktivitet året rundt. Det kulturelle udbud er stort og varieret - fra store shows, koncerter og teaterforestillinger til små intime livekoncerter. Se de mange begivenheder her...

Highlights i Aalborg

Highlights i Aalborg

Check vores liste med udvalgte highlights i Aalborg. Aalborg er Nordjyllands hovedstad - og det er her det sker! Her på listen finder du de største og mest spændende begivenheder i den kommende tid...

Det sker i Aalborg denne weekend

Det sker i Aalborg denne weekend

Få inspiration til hvordan du kan tilbringe weekenden i Aalborg. Vi har samlet små og store begivenheder her, så du let kan få overblik...

AalborgLive.dk

AalborgLive - book kulturoplevelser

Med AalborgLive får du kulturoplevelser en masse. Du kan booke en enkelt koncert, et show, teaterforestilling eller flere - du kan vælge en overnatning eller flere - du kan vælge en færdigpakke eller du kan vælge andre gode sager. Tag for dig af retterne. Rigtig god fornøjelse!

Jens Bangs Stenhus

Jens Bangs Stenhus Aalborg

Aalborg mest kendte bygningsværker fra renæssancen, er det imponerende Jens Bangs Stenhus fra 1624...

Jens Bangs Stenhus i Aalborg

Havnerundfart på Limfjorden

Med MS Kysten kan du sommeren igennem nyde en frisk tur på Limfjorden. Se fartplan for denne sommers havnerundfart. Fartplan MS Kysten...

Børn i byen

Klik videre på linket og få inspiration til gode famlieoplevelser i Aalborg...

Børn i byen

Attraktioner i Aalborg

I Aalborg står de gode oplevelser i kø.

Attraktioner i Aalborg

Sommer i Aalborg 2017 - det sker

Det sker - Sommer i Aalborg 2017

Aalborg er for dig, der ikke kan modstå fristelser! For dig som har stor appetit på livets glæder og som elsker en pause i hverdagen. Vi frister med et væld af gode sommeroplevelser..!