Vi livsnydere

Hvis kunsten at leve det gode liv for dig og din kæreste indebærer god mad, en koncertoplevelse og en godnatdrink på en hyggelig pub, så læs endelig videre på denne side...

Den gode stemning...

En god middag sætter som regel gang i den gode stemning. Her kommer 5 tips til gode, hyggelige restauranter, som hver især med charme og atmosfære, kan danne rammen om en ideel start på en god aften.

Gastronomi i topklasse...

Restaurant Mortens Kro
Træd indenfor i Aalborgs mest kendte restaurant og oplev stor madkunst. Restaurantens luksuriøse interiør viser tydelig inspiration fra nogle af Europas mest moderne restauranter, og musikken er afdæmpet og behagelig lounge-musik. Så hvis I virkelig vil forkæle jer selv, og går efter en gastronomisk oplevelse i topkvalitet, så er Mortens Kro stedet.

Slow Food som er værd at vente på...

San Giovanni
Hos San Giovanni tager køkkenet sig tid til at tilberede de friske kvalitetsråvarer. Her serveres der gennemført italiensk gourmetmad med udgangspunkt i gode oplevelser, det gode køkken og det gode liv.

Hvis hyggen skal i højsædet...

Restaurant Prinses Juliana
Tag din kæreste i hånden, gå langs fjorden ned til Limfjordsbroen og her på kajen ligger Aalborgs hyggelige restaurantskib, Prinses Juliana. Her serveres lækker mad og omgivelserne indbyder til råhygge.
Hvis din kæreste skal køres standsmæssigt til næste sted, råder Prinses Juliana over 2 limousiner - Rolls Royce og Bentley.

Sushi Love...

Restaurant Fusion
Vil du forkæle kæresten med sushi i verdensklasse, er Restaurant Fusion stedet for jer. Nyd maden og hinandens selskab i de smukke lokaler på Aalborg Havnefront, eller prøv deres take-away sushi box for 2, som I fx. kan nyde i Jomfru Ane Parken.

Og så til koncert...

Når livet skal nydes, kræver det musik. Hvis du kan tilslutte dig til den udtalelse, så vil du også mene, at en rigtig god koncert sætter prikken over i’et. Her kommer tips til koncertsteder, hvor du kan hente en musikalsk oplevelse, du kan tage med i bagagen...

Musikkens Hus
Med en koncertoplevelse i den fantastisk flotte koncertsal i Aalborgs nyeste arkitektoniske perle på havnefronten, har du næsten allerede scoret point hos din bedre halvdel, allerede når du fortæller hvor I skal hen. Så det kræver ingen betænkningstid.

Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end 100 store teater- og musikarrangementer om året, er Aalborg Kongres & Kultur Center en af Skandinaviens største kulturudbydere. Der er alt fra store internationale stjernesolister, store gæstespil inden for opera, ballet og musicals, til revyer, klassiske koncerter, børneteater og naturligvis pop- og rockkoncerter.

Skråen
Atmosfæren på Skråen er dejlig efter spillestedet er flyttet på Nordkraft. Du kan opleve både stand-up, foredrag og koncerter med små og store navne fra ind- og udland.

Frederiksberg
Aalborgs største værtshus med livemusik og Blues Jam hver torsdag.

Tips til natteravne...

Vi slutter af med manér med en drink eller to på pub og bar...

The Wharf - godt øl i overflod - hyggelig atmosfære

Duus Vinkjælder - god stemning under hvælvingerne i kælderen

London Pub - her må ryges og øllet er godt

Jomfru Ane Gade - her kan I rigtig slå jer løs natten lang

Del denne side

Hvor hvisker jeg søde ord i min kærestes øre?

3 gode steder kommer her:

Udsigten i Mølleparken

På Kyssebænken i Langes gårdhave

Der hvor han mindst venter det...

Springvand med musik

Når I slentrer rundt i midtbyen kan I nyde det musikalske springvand. På Toldbod Plads finder du Danmarks første musikalske springvand. Hver dag i perioden 1. maj til 1. oktober springer vandet stille og roligt i højde af 30-50 cm, men fire gange i døgnet - kl. 12, 15, 18 og 21 spilles der musik, så springvandet følger takten og med forskellig hastighed kaster vandet op i 2 meters højde. Musikken spiller i knap 3 minutter.

Book teater, middag og hotel

Du kan forkæle din bedre halvdel - og dig selv - med en teateroplevelse i særklasse, en lækker middag, en overnatning på hotel i city på Hotel Gestus og en ægte hygge-stund i en af
Danmarks mest spændende kultur- og shoppingbyer er dermed pakket og klar til dig. Klik, book og bingo så er alt forarbejdet på plads!

Book teater og hotel

Lad os nyde en øl - eller 6

Hvis du og din kæreste elsker øl er en Aalborg Beerwalk lige sagen. Du køber to beerwalk-æsker med et smageglas og kuponer til 6 gode øl på nogle af Aalborg bedste pubs og en hyggelig aften er skudt igang.

Læs om Aalborg Beerwalk...

Restauranter i Aalborg

Restauranter i Aalborg

I aalborg kan du finde et væld af restauranter for enhver smag. Vi har udvalgt nogle, som vi kan anbefale...