Weekendophold i Aalborg

Intet slår virkeligheden, og måske er det i virkeligheden på tide, at du forkæler din familie - din bedre halvdel - og dig selv - med hygge i særklasse, og en ægte hyggestund i en af Danmarks mest spændende kultur- og shoppingbyer.

Velkommen i en levende by med masser af puls, atmosfære, attraktioner og attraktive shoppingmiljøer. Byen bugner af hoteller i alle størrelser og prislag, kulturelle oplevelser en masse, fantastiske restauranter med specialiteter fra alverdens lande - og et værtshus- og caféliv uden sidestykke.

Her på siden giver vi inspiration til et fantastisk ophold. Sammensæt tre dejlige dage i Nordjydernes storby. En uforglemmelig og skøn weekend i Aalborg venter!

DAG 1 - Velkommen!

Vel ankommet til en af Danmarks mest spændende kultur- og shoppingbyer. Lad den ægte hyggestund begynde!

Oplagt er det at begynde med at gå en tur på Aalborgs nye havnefront. Her oplever du at Aalborg er en by i rivende udvikling, som de seneste år har gennemgået en blomstrende transformation fra nedslidt arbejderby til videnscenter og kulturby. På Aalborgs nye havnefront kan du i dag opleve arkitektur i verdensklasse, spændende gastronomi og hyggelig storbystemning.

Har du familien med og skinner sommersolen? Så snup en dukkert i havnebadet.

Eftermiddag - hygge

Aalborg Havnefront

Gå en tur på Aalborgs smukke havnefront og mærk byens puls. Du møder smuk arkitektur, grønne områder og her summer af liv.

Aalborghus Slot

Køb en is og nyd den i den grønne slotspark. Året rundt mellem kl 8-21 er der mulighed for ophold i den skønne slotspark og du kan besøge slottets fangehul og underjordiske gange.

Lækker middag

Restaurant Fusion

Aalborgs havnefront byder på mange gode restauranter - Restaurant Fusion er et absolut godt valg og i tillæg får du smuk udsigt ud over Limfjorden.

Musikkens Spisehus

Musikkens Spisehus ligger i den nybyggede, arkitektoniske perle Musikkens Hus og byder på et fristende menukort. Også her får du direkte udsigt til Limfjorden.

Aften - råhygge

Skråen i Nordkraft
En koncert eller et show på Skråen i Nordkraft kunne være en dejlig oplevelser på din første aften i Aalborg.

Musikkens Hus
Nordjydernes nye musikalske samlingspunkt, Musikkens Hus som er en arkitektonisk perle, byder indenfor til et flot og alsidigt koncertprogram. Nyd en aften i det fantastiske hus.

DAG 2 - oplev - oplev...

I har hele dagen foran jer, og Aalborg bugner af fantastiske attraktioner, begivenheder og arrangementer, som I kan få med hjem i bagagen som gode ferieminder. Tag f.eks. en tur i Aalborg Zoo og se eksotiske dyr fra hele verden. Eller besøg Springeren, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, Aalborg Historiske Museum eller Lindholm Høje vikingegravplads og museum. I sommerhalvåret kan du se det hele lidt fra oven i Aalborgtårnet.

Et væld af restauranter og caféer står klar til at byde jer velkommen til lækker mad dagen igennem.

Et besøg i Aalborg Kongres & Kultur Center til koncert eller show eller et besøg i Aalborg Teater ville være et fint punktum på en rigtig hyggedag i Aalborg. 

Formiddag - eftermiddag

Shoppetur 
Shop løs i Aalborg. Byen er et eldorado for os, der elsker shopping.

Aalborg Zoo
Har du familien med på turen, er Aalborg Zoo et must - byens mest populære attraktion.

Vikingeoplevelser
Aalborg blev grundlagt af vikinger. Snus til historien på Lindholm Høje, Nordens største vikingegravplads med tilhørende museum og café.

Lækker middag

Restaurant Mortens Kro

Hvis du vil forkæles lidt ekstra, byder Mortens Kro på en gastronomisk oplevelse i særklasse.

Søgaards Bryghus & Restaurant

På Søgaards Bryghus bliver der lagt vægt på gode råvarer og menukortet er spændende, også for børn.

Prinses Juliane

Gå ombord i Aalborgs helt egen "kongelige" restaurant og nyd lækker mad i spændende omgivelser.

En fantastisk aften

Koncert eller show 
En fantastisk koncert, et storslået show eller måske et sjovt stand-up show i Aalborg Kongres & Kultur Center kan blive opholdets højdepunkt.

Stor teateroplevelse
Oplev magien i en fyldt teatersal i Aalborg Teater, hvor publikum hylder de fantastisk dygtige skuespilleres præstationer efter et medrivende stykke.

DAG 3 - oplev og farvel

Du har sikkert fået smag for Aalborg og vender først hjemad hen over aften. Du tager dig sikkert god tid til at nyde morgenmaden på dit hyggelige hotel og planlægger et par oplevelser inden afrejse - her kommer et par tips.

Et besøg i et af Aalborgs arkitektoniske mesterværker, Utzon Centret, kan anbefales. Utzon Centret, tegnet af Jørn Utzon, er et formidlingssted, hvor arkitektur, design og kunst spiller sammen med udstillinger, undervisning, konferencer, møder og kulinariske oplevelser. Du har sikkert fået indtryk af Aalborg som en farverig by og for at understrege dette, kan du afslutte dit besøg med et kig på Aalborgs nye Street Art, hvor kendte kunstnere har sat sit præg på byen med flotte vægmalerier.


God dag - flot, flottere

Utzon Center

Oplev Jørn Utzons sidste mesterværk på Aalborgs havnefront. I Utzon Centret går arkitektur, design, kunst og formidling op i en højere enhed.

Street Art i byens gader

Flere store Street Art-kunstnere har sat sit præg på Aalborg. Deres værker skaber dejlig forundring hos iagttagerne rundt i byen. Et spændende og engagerende offentligt rum har set dagens lys.

Lækker frokost

Cafeministeriet

På Caféministeriet kan der nydes et bredt repertoire af forskellige retter baseret på årstidens råvarer.

Café Kloster Torvet

Café KlosterTorvet er en mindre café i hjertet af Aalborg med sin charmerende indretning.  

Pingvin - tapas & vincafé

Pingvin er et af Aalborgs populære spisesteder med tapasretter fra flere fjerne lande.

Farvel og på gensyn!

Vi håber, du har nydt dit besøg i Nordjydernes storby og har opdaget, at Aalborg byder på mange flere oplevelser, end du kan nå på en enkelt miniferie, og at du derfor har tænkt dig at vende tilbage.

På gensyn!

Løvebrøl i Aalborg Zoo

Attraktioner i Aalborg

Lad dig inspirere til et besøg på en af de mest populære attraktioner i Aalborgområdet...

Det sker i Aalborg denne weekend

Det sker i Aalborg denne weekend

Få inspiration til hvordan du kan tilbringe weekenden i Aalborg. Vi har samlet små og store begivenheder her, så du let kan få overblik...

Restauranter i Aalborg

Restauranter i Aalborg

I aalborg kan du finde et væld af restauranter for enhver smag. Vi har udvalgt nogle, som vi kan anbefale...

Highlights i Aalborg

Highlights i Aalborg

Check vores liste med udvalgte highlights i Aalborg. Aalborg er Nordjyllands hovedstad - og det er her det sker! Her på listen finder du de største og mest spændende begivenheder i den kommende tid...