Lars Lilholt Band – Skovrock 2017

Arrangør: Open Air

Sommeren 2017 bringer heldigvis Lars Lilholt Band rundt i manegen igen. De lyse nætters orkester er spillevende, udvikler sig hele tiden - og ingen sommerturneer er ens. I 2017 er det den yderst spændende gæst, den unge virtuose fløjte, skalmeje og drejelirespiller Mads Kjøller-Henningsen, der sammen med Lars Lilholt på fiolen vil frembringe den folk-lyd, der vil lægge sig sprællevende ovenpå bandets saftige rockbund, og frembringe det drøn, der altid har kendetegnet Lars Lilholt Band. Der vil igen blive spillet igennem under den åbne sommerhimmel, hvor de store kor er lagt i hænderne på Lærke Lilholt og Anne Rørbæk og hvor grundstammen i bandet ellers er den samme som de seneste par somre, nemlig Eddi Jarl på trommer, Kristian Fogh på tangenter, Tom Bilde på bas og Gert Vincent på elguitaren.

Sætlisten bærer præg af Lars Lilholts lange karriere – og mon ikke både “Kald det kærlighed”, “Held og Lykke”, “Hvidsten kro”,Cafe Måneskin” og nogle af de nyeste sange fra Amulet er med på scenen. Vi garanterer helt sikkert, at der vil gjalde et voldsomt ”Hej Ho” ud i natten, når bandet nådesløst vil tampe Den hvide Dværg.

Booking

Lars Lilholt Band – Skovrock 2017

Antal 245,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Skråen

På Skråen i Aalborg kan du opleve både stand-up, foredrag og koncerter med små og store navne fra ind- og udland. Skråen er at finde i kulturhuset Nordkraft, Der er god akustik, en stor scene samt plads til over 650 stående og ca. 450 siddende gæster. Skråen er en musikforening som har arrangeret koncerter/show/events siden 1978, hvilket gør foreningen til en af landets ældste musikforeninger. Du kan møde Skråens medarbejdere og frivillige om sommeren rundt om i byen i bl.a. Kildeparken, hvor Skråen er arrangør på en række koncerter.
Skråen
Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg

post@skraaen.dk
wwww.skraaen.dk