Gulddreng + Moses: ”Andreas”

Gulddreng er uden sammenligning det største fænomen i dansk musik i nyere tid. Alle sangene har været #1 på hitlisten – og har tilsammen haft mere end 70 mio. afspilninger på Spotify. Samtidig hev Gulddreng også “Årets Publikums Pris” hjem ved Danish Music Awards 2016. Det må siges at være et gennembrud af den helt sjældne slags.

Gulddreng er bling, champagne, damer og dobbeltarmbåndsur – og nok også en god portion selvironi og helt sikkert en sjælden sans for at skrive hits til tiden. Netop hits har Gulddreng formået at levere en stribe af på relativt kort tid; ”Model” “Se mig nu”,”Drikker for lidt”, ”Nemt”,”Ked af det”, “Censor” og så videre.

Aftenen skydes igang af den dansksprogede, fremadstormnende og elektroniske popduo Moses: “Andreas”, der karakteriseres som værende ærlig, nærværende og ægte popmusik. Tidligere singler som “Juveler” og “Mere end det her?” har budt på følelsesladet downtempo pop, men med sidste skud fra stammen “Gazeller” kommer der i den grad så meget fart over feltet, at den nok skal sætte gang i enhver fest – også i Karolinelund.

Efter koncerten i Karolinelund fortsætter aftenen til afterparty på Skråen kl.22.30, hvor Bogfinkevej og Stigma er klar til at føre festen videre. Der er fri entré for alle, der har været til Fredagsfest inden og har armbånd på. Derudover koster entréen kun 50 kr. og købes i indgangen fra kl. 22.00.

Pris: 50 kr. i indgangen/100 kr. inkl. gebyr i forsalg via Billetlugen.

Booking

Gulddreng + Moses: ”Andreas”

Antal 100,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Skråen

På Skråen i Aalborg kan du opleve både stand-up, foredrag og koncerter med små og store navne fra ind- og udland. Skråen er at finde i kulturhuset Nordkraft, Der er god akustik, en stor scene samt plads til over 650 stående og ca. 450 siddende gæster. Skråen er en musikforening som har arrangeret koncerter/show/events siden 1978, hvilket gør foreningen til en af landets ældste musikforeninger. Du kan møde Skråens medarbejdere og frivillige om sommeren rundt om i byen i bl.a. Kildeparken, hvor Skråen er arrangør på en række koncerter.
Skråen
Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg

post@skraaen.dk
wwww.skraaen.dk