Il Giardino Armonico

Il Giardino Armonico har opnået status som ét af de absolut førende og normsættende ensembler inden for tidlig musik spillet på originalinstrumenter. 

Deres teatralske, kontrastrige spillestil og deres legende virtuositet samt  improvisatoriske tilgang til musikken er enestående og skaber en helt særlig lyd, som man genkender ved første akkord. Med disse greb får ensemblet Vivaldi til at lyde som noget, man aldrig har hørt før.

Ensemblet blev dannet i 1985 af fløjtenisten og dirigenten Giovanni Antonini, som stadig er dets leder, samtidig med at han passer en stor international dirigentkarriere. De har optrådt i førende koncerthuse og på de største festivaler i verden sammen med sangere som Bernarda Fink, Anna Prohaska og Cecilia Bartoli, violinisten Isabelle Faust og mange andre. De har opført en lang række af barokkens operaer på bl.a. Salzburg Festival. Og så har de en imponerende række af prisbelønnede, anmelderroste cd-udgivelser bag sig, der nu krones med en komplet indspilning af Haydns mere end 100 symfonier, et tyveårsprojekt, der strækker sig frem til Haydns 300 årsdag i 2032. 

Booking

Il Giardino Armonico

Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Musikkens Hus

På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus; nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Musikkens Hus er det største og mest ambitiøse musikhusprojekt i Danmark i nyere tid. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, en indbydende restaurant, en spændende foyer samt undervisnings- og administrationsfaciliteter. Visionen er at skabe et levende rum for produktion og udfoldelse af symfonisk musik og at være samlende fyrtårn for musik i Nordjylland. Kort sagt ...at bevæge med musik.
Kontakt
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
DK 9000 Aalborg

Hjemmeside: www.musikkenshus.dk
Email: info@musikkenshus.dk
Telefon: +45 6020 3000
Facebook: www.facebook.dk/musikkenshus


Billetkontorets åbningstider:
Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00 samt to timer før forestillingsstart.
Søndage og helligdage holder billetsalget åbent to timer før forestillingsstart.
Billetkontorets telefontider: Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00