Ole Kock Hansen

Ole Kock Hansen har sat et uudsletteligt præg på dansk jazz siden slutningen af 60’erne. Rækken af store internationale jazzstjerner, som han har samarbejdet med er lang. Fx kunne man i Musikkens Hus i 2015 opleve Ole Kock Hansen sammen med Scott Hamilton.

Men Ole Kock Hansen er ikke kun kendt for sit fantastiske pianospil. Også som arrangør har han gjort sig særligt bemærket. Ikke mindst for sit arbejde med at inkorporere den danske musikarv i jazzen, blandt andet gennem sit virke som arrangør og orkesterleder (DR Big Bandet 1968-1996) – og i særdeleshed gennem sit mangeårige samarbejde med barndomsvennen Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP). De bevarede et livslangt venskab og samarbejdede på utallige projekter.

Ved denne særlige koncert har Ole Kock Hansen sammensat en fremragende dansk jazzkvartet bestående saxofonisten Jesper Løvdal, bassiten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Kristian Leth. Alle blandt de mest efterspurgte musikere på den danske jazzscene med imponerende internationale markeringer. 

Booking

Ole Kock Hansen

Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Musikkens Hus

På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus; nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Musikkens Hus er det største og mest ambitiøse musikhusprojekt i Danmark i nyere tid. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, en indbydende restaurant, en spændende foyer samt undervisnings- og administrationsfaciliteter. Visionen er at skabe et levende rum for produktion og udfoldelse af symfonisk musik og at være samlende fyrtårn for musik i Nordjylland. Kort sagt ...at bevæge med musik.
Kontakt
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
DK 9000 Aalborg

Hjemmeside: www.musikkenshus.dk
Email: info@musikkenshus.dk
Telefon: +45 6020 3000
Facebook: www.facebook.dk/musikkenshus


Billetkontorets åbningstider:
Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00 samt to timer før forestillingsstart.
Søndage og helligdage holder billetsalget åbent to timer før forestillingsstart.
Billetkontorets telefontider: Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00