Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen

Der venter en musikalsk stjernestund af de helt store, når en række af landets mest anerkendte jazzmusikere lægger vejen forbi Musikkens Hus. Glæd dig til en aften med Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen i husets Intimsal.

Med 15 turnéer og seks CD’er er Peter Vuust ét af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske popartister til internationale jazzstjerner. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition.

Veronica Mortensen er én af Danmarks absolut førende jazzsangerinder, og sammen med den formidabelt swingende pianist Henrik Gunde fortolker trioen Peter Vuusts melodiøse jazzsange fra de to første cd’er "Images Of Falling" fra 2005 og "September Songs" fra 2013. Og selvfølgelig fra den helt nye cd, der får titlen “Songs For Sadness”!

Booking

Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen

Antal 200,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Musikkens Hus

På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus; nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Musikkens Hus er det største og mest ambitiøse musikhusprojekt i Danmark i nyere tid. Huset består af mere end 20.000 m2 fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, en indbydende restaurant, en spændende foyer samt undervisnings- og administrationsfaciliteter. Visionen er at skabe et levende rum for produktion og udfoldelse af symfonisk musik og at være samlende fyrtårn for musik i Nordjylland. Kort sagt ...at bevæge med musik.
Kontakt
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
DK 9000 Aalborg

Hjemmeside: www.musikkenshus.dk
Email: info@musikkenshus.dk
Telefon: +45 6020 3000
Facebook: www.facebook.dk/musikkenshus


Billetkontorets åbningstider:
Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00 samt to timer før forestillingsstart.
Søndage og helligdage holder billetsalget åbent to timer før forestillingsstart.
Billetkontorets telefontider: Mandag til lørdag kl. 10.00 - 17.00