Grøn oplevelse
©  Foto:

Comwell Hvide Hus Aalborg

Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg byder dig velkommen på et stilfuldt og eksklusivt storbyhotel med øje for detaljen – og med sin centrale placering, er hotellet det perfekte valg til din næste storbyferie.

Rene linjer, klassisk cool stil, og eksklusivitet er blot nogle af de ord, der beskriver hvilket kvalitetshotel Comwell Hvide Hus Aalborg er. Her bliver der lagt vægt på personligt og professionelt værtskab, at du som gæst skal føle dig hjemme, og at der altid er plads til hygge og afslapning. Hotellet ligger desuden i forlængelse med den smukke park Kildeparken, og du er derfor altid tæt på en gåtur i grønne rammer.

Med et ophold hos Comwell Hvide Hus Aalborg er du sikret en betagende udsigt over enten Limfjorden, Kildeparken eller byen fra dit værelse, en udsøgt smagsoplevelse på hotellets restaurant, hvor du kan se frem til et sæsonbetonede menukort, og en skøn stemning i deres cocktailbar, der både har pejs og en lækker udendørs terrasse.

Den perfekte placering

Lige rundt om hjørnet fra hotellet ligger Aalborg Kongres og Kultur Center, der byder på masser af skønne arrangementer, og går du lidt længere væk, finder du blandt andet Kunsten, Aalborg Zoo samt byens hyggelige gågader og historiske bygninger. Dette vil med andre ord sige, at du er tæt på alle de fantastiske oplevelser, som kendetegner Aalborg.

Bæredygtighed på Comwell Hvide Hus Aalborg

Comwell er Danmarks mest bæredygtige hotelkæde. Med Comwell Care har kæden en mission og bæredygtighed er en central del af deres værdier og mål. Hotellet er Green Key-mærket, hvilket betyder, de har forpligtiget sig til at leve op til en række miljøkrav. Dertil har hotellet fået tildelt det Bronze Økologiske Spisemærke og ikke mindst Re-food-mærket, som viser hotellets hårde arbejde med at minimere madspild og for bæredygtigt mad.

Ud over madspild og bæredygtig mad fokuserer Comwell Hvide Hus Aalborg også på bæredygtighed i relation til deres rengøring og spa, hvor de bruger Svanemærkede produkter. De har også fokus på affaldssortering, -håndtering og -reducering, ligesom de har fokus på at reducere deres forbrug af energi, vand og varme.

Læs mere om Comwell Hvide Hus Aalborgs bæredygtige mission.

Lækre ekstra detaljer

Når du er gæst på Comwell Hvide Hus Aalborg, får du med i prisen masser af skønne muligheder - her kan du selv vælge hvilken hovedpude du vil bruge under opholdet, tage en tur i deres fitness afdeling, parkere bilen lige under hotellet og meget mere. Derudover tilbyder hotellet også at afholde møder og konferencer, samt den særlig begivenhed der bare må være i luksuriøse rammer.

Læs mere om Comwell Hvide Hus Aalborg…