Nibe - den gamle købstad

Købstadscharme med gamle huse, snoede gader og brostensbelagt torv. Alt sammen kan du opleve i den gamle del af Nibe.

Byen under bakkedraget

Byen Nibe er bygget op på gammel fjordbund tæt ind under de bakkedrag, som strækker sig fra Skalskoven i nord til Lundbækskoven i syd. Gadelinien Nørregade, Skomagergade, Søndergade var den oprindelige amtsvej fra Aalborg til Løgstør. Ud fra denne gadelinie går byens øvrige gamle gader parallelt med fjorden. Oprindelig anlagt ved de pladser, hvor fiskerne landede deres fangst af sild. Undervejs er dette gadenet så forbundet med skrågader, gyder og smøger.

Selv om byen først fik købstadsrettigheder i 1727, kan dens historie føres mere end 600 år tilbage. Således var Nibe i 1672 Jyllands 8. største by og nr. 16 i hele landet. Da byen fik købstadsrettigheder, havde den 1600 indbyggere. I dag bor her ca. 4700 mennesker.

Bindingsværkshuse i brand

De gamle huse i byen lå tæt sammenbyggede og var opført i bindingsværk med stråtag. Opstod der brand, kunne det udvikle sig til en katastrofe. To store brande, i 1765 og 1806, var med til at give byen sit nuværende udseende.

Byen har endnu mange smukke, gamle huse, som man med nænsom hånd søger at bevare. Der ligger en bevaringsplan for den gamle bydel, hvor man søger at vende tilbage til de røde tegltage og de oprindelige vinduer.

Idag har Nibe en god detailhandel

Her er en lang række dagligvarebutikker og specialbutikker med et stort udvalg – til hele familien. De smalle gader og brostensbelagte torve er sammen med de handlende med til at skabe et attraktivt og spændende handelsmiljø. I Nibes forretningsmiljø er det gamle købstadsmiljø blevet suppleret med nye torvedannelser, der giver moderne rammer omkring specialvarehandel og dagligvarehandel.

Nibe er en populær tilflytterby

Vidste du at Nibe er blandt de mest populære tilflytterbyer i hele landet? Indbyggertallet er vokset markant de seneste 10-15 år. En væsentlig årsag er Nibes beliggenhed ved Limfjorden, købstadsmiljøet og den korte aftand til Aalborg.

Del denne side

Skræddersyede guidede ture

Har du lyst til en rundvisning i de gamle gader i Nibe for at høre mere om Nibes historie, eller en tur indenfor i Nibe Kirke for at se de flotte kalkmalerier og det utraditionelle kirkeskib, så kontakt byhistoriefortæller:

Willy Kær på tlf. +45 30 69 94 58 

Læs mere om guidede ture i Nibe... 

Ole Henriksen - World Ambassador of Nibe

Den kendte cremekonge Ole Henriksen er født og opvokset i Nibe og det er han stolt af. Og Nibe Turistforening er så stolte af Ole Henriksen, at de valgte at kåre ham til World Ambassador of Nibe ved Turistforeningens 75 år jubilæumsfest den 1. marts 2013.

Her på billedet ses Ole Henriksen i højt humør i en lille kongestol udført af vores Lars Bech og Pernille Jensen.

Ole Henriksen - World Ambassador of Nibe

Find info om sightseeing, guidede ture, koncerter og meget mere i Nibe og Aalborg Fjordland...

Nibe Festival, som også kaldes Den Lille Fede, afvikles i Skalskoven i Nibe, et af landets smukkeste festivalområder. Festivalen som også kaldes Den lille Fede byder i år på mere end 100 koncerter på 5 scener.

Find inspiration til gode gastronomiske oplevelser i Nibe...