Julemarked på Gammeltorv

Igen i år kan du opleve det hyggelige julemarked på Gammeltorv i Aalborg City. Her er der alt, hvad varme julehjerter begærer. Gå på opdagelse i de fine små boder eller nyd et glas varm gløgg i det kolde vintervejr.

Aalborg City byder på julestemning til alle voksne og børn, familier og venner. Her kan du opleve jul i alle former og farver: julehytter, juletræer, vafler, æbleskiver, brændte mandler, nisser, varme drikke og andet godt til ganen - Aalborg Citys marked er et sandt slaraffenland for små og store juleelskere.

Mangler du en lille gave til det årlige pakkespil eller lidt julelækkerier, som du kan byde dine gæster? I de små hytter på Gammeltorv kan du finde lidt af det hele, og du finder sikkert også noget, du ikke vidste, at du søgte. Du kan opleve:

Spunky: Hos Spunky kan du finde masser af smykker og accessories fra hele verden.

Bitten Slagter: Besøg en rigtig slagterforretning med masser af lækre produkter produceret efter gammeldags principper. Det er også her du finder Nordjyllands bedste sylte!

Kunsthåndværkerhytten: I Kunsthåndværkerhytten finder du noget for enhver smag, lige fra smykker til keramik og glashåndværk. Du finder også det fineste finurlige julepynt.

Nordisk: Besøg Nordisk når lækkersulten melder sig. Her serveres der varme æbleskiver, vafler, kaffe, varm kakao og selvfølgelig glögg. Du kan også lade dig friste af varme brændte mandler og hjemmelavede bolcher.

Grillhytten: Midt på julemarkedet finder du Grillhytten, der serverer de lækreste grillstegte pølser.

123 Marked: 123 Marked frister med alt til juleudsmykning og masser af gaveartikler på hele 100 kvm.

Tupperware: De uundværlige køkkenartikler har også fundet vej til julemarkedet, hvor du finder et bredt udvalg af Tupperware-produkter.

ROMeriet: Hos ROMeriets julehytte kan du købe et særligt udvalg af rom eller lune dig på en varmende romtoddy eller en Lumumba toppet med masser af flødeskum.

Crepes: Lad dig friste af en lækker pandekage med sukker, syltetøj eller Nutella hos pandekagehytten. Du kan garanteret ikke nøjes med én!

Det Sunde Slik: Hvis du trænger til at holde en lille pause fra julens mange syndige fristelser, så besøg Det Sunde Slik. Her finder du et bredt udvalg af tørret frugt og grønt - naturens slik.

Interior anno 2017: Hos Interior anno 2017 finder du et bredt udvalg af skind i alle størrelser og kvaliteter. Ikke to skind er ens!

Hollandsk ost: Du finder også et stort udvalg af hollandske oste på julemarkedet. Prøv f.eks. en gouda, emmentaler eller maasdam af meget høj kvalitet.

Brændte mandler: Ingen jul uden brændte mandler! Kig forbi og køb en pose fyldt med de knasende sprøde, lune fristelser med hjem.

Munoz: Her finder du et stort udvalg af sydamerikanske produkter som trøjer, vanter, huer og tørklæder af Alpaca-uld.

Juleradio med Skovmand fra Gammeltorv: Helt frem til den 22. december sender Radio NORDJYSKE "Jul på Torvet" med Niels Skovmand direkte fra en af hytterne på julemarkedet. Du kan vinde lækre julegaver i "Nordjyllands største lykkehjul", så lyt med hver dag fra 14 til 17 og kom i ægte julestemning!

 

Nyd udsigten og mød julemanden

Når du har slentret rundt, spist dig mæt i lækre sager og købt de ting, du ellers kunne bruge, kan du tage en tur i pariserhjulet, som også er placeret på Gammeltorv. Her kan du nyde udsigten over Aalborg. En tur med pariserhjulet koster 30 kr. pr. person.

Julemarkedet åbner fredag den 17. november 2017 kl. 12.00 og har åbent hver dag til og med den 23. december. Du kan hver dag møde julemanden på julemarkedet.

Læs mere om julemarkedet på Gammeltorv i Aalborg...

Se julemarkedets åbningstider...  

 

Åbningstider

17/11/2017 - 23/12/2017 Mandag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Gammel Torv 2
9000 Aalborg

Telefon

+45 98 12 83 33

Fakta

  • Type

    • Marked
    • Julemarked
    • Jul

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9196752905846
Latitude : 57.048142019043