Aalborg Operafestival

Når sommeren er på sit højeste, og solen varmer byen op, da omdannes Aalborg i ti dage til et sandt årligt operamekka! Hele Aalborg og især Musikkens Hus og Aalborg Kongres & Kultur Center sætter rammerne for Aalborg Operafestival.

Hvert år forvandles Aalborg til en operaby gennem forskellige tiltag som forestillinger, koncerter, film og workshops rundt omkring i byen. Midtbyen er arena for det meste, og her kan man i ro og mag gå fra den ene oplevelse til den næste. Festivalen byder på unikke forestillinger og koncerter, hvoraf flere gentages i løbet af de tre dage. 

Allerede nu ka du glæde dig til operamiddag fredag d. 10. august, hvor du kan nyde en veltilberedt 4-retters menu i Musikkens Spisehus i smuk harmoni med en smuk cabaret sammensat af operea, operette og musical leveret af sopran Lisbeth Kjærulff, baryton Jens Søndergaard og pianist Jacob Beck. 

Indendørs og udendørs opera

Der er flere store udendørs koncerter i programmet, og her springer det specielt i øjnene, at Opera i Rebild nu er en del af operafestivalen. Der vil også være mange interessante koncerter indendørs, bl.a. kan du opleve den unikke kombination af kunst of musik på Kunsten. 

Du kan også glæde dig til Puccinis elskede klassiker, La Bohéme, i en intim kammerversion i Musikkens Hus med solister fra bl.a. Det Kongelige Teater og en kvintet af musikere fra Det Kongelige Kapel. Programmet vil de næste par måneder løbende blive opdateret på Aalborg Operafestivals hjemmeside.

Aalborg Opera Pris

Hvert år uddeles Aalborg Opera Pris, som består af et legat fra Det Obelske Familiefond samt et engagement med Aalborg Symfoniorkester. Juryen består af alle de danske operachefer samt de mest betydningsfulde danske opera-journalister.

Glæd dig til bl.a. Aalborg Operapris, koncert og prisoverrækkelse, samt meget mere.

Læs mere om Aalborg Operafestival... 

Åbningstider / Tidspunkter

08/08/2019 - 11/08/2019 Torsdag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Gammeltorv
9000 Aalborg

Telefon

+45 28 15 67 83

Fakta

  • Type

    • Musik
    • Festival

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.919831
Latitude : 57.048075