Christian IV's Laug

Dronning Margrethe, Ronald Reagan, Niels Bohr, Dirch Passer, Ulla Essendrup og flere end 25.000 andre kendte og ukendte er alle medlemmer af det traditionsrige Christian IV's Laug, der blev dannet under 2. verdenskrig.

Medlemmerne i Chr. IV's Laug kommer fra hele verden

Den danske Dronning Margrethe, USA's Ronald Reagan og George Bush og de sovjetiske astronauter Beljajev og Leonov har en helt særlig ting til fælles med Ulla Essendrup, Dirch Passer og Niels Bohr.

De er nemlig sammen med mere end 25.000 andre kendte og ukendte fra mange lande optaget i Christian IV's Laug i Aalborg.

Der er nogle, som kalder dette Laug for Danmarks største turistattraktion. Alle tilrejsende har mulighed for at opleve lauget i aktivitet, og en udvalgt skare opnår at blive laugsbrødre eller -søstre.

Chr. IV's Laug opstod under 2. verdenskrig i 1942

Beretningen om den særprægede forsamling begynder i 1942. På det tidspunkt var Danmark besat af tyske tropper, og for soldaterne blev vinkælderen med de middelalderlige hvælvinger hurtigt et populært mødested. Det passede ikke stamgæsterne, at tyskerne også "erobrede" et af de få steder, hvor der kunne købes øl og "nonneblod", som var navnet på krigsårenes danskfremstillede vin.

En kreds af "lysseende medborgere" fik sammen med vinkælderens indehaver dannet en klub , hvorefter kun medlemmer havde adgang, og hverken de fremmede soldater eller Deres lokale medløbere kunne optages i klubben.

Foreningen fik navnet "Christian IV's Laug" i anerkendelse af den monark, der regerede landet, da storkøbmanden Jens Bang opførte huset fra 1623-24. Kongens initialer C IV blev ved optagelsen stemplet i det nye medlems legitimationskort, som skulle forevises ved indgangen, og en vægter afviste alle uden C IV-tegnet.

Traditionerne fortsatte efter krigen

Efter besættelsen var det meningen at opløse lauget, men Aalborg's bystyre bad om, at det ville fortsætte med sine traditioner. På denne måde blev skabt nogle særprægede rammer om modtagelsen af udvalgte gæster og om belønning af aalborgensere, der har gjort noget særligt for deres by.

Festlig optagelsesceremoni

Optagelsen i lauget gennemføres omkring det store, gamle egetræsbord, hvor oldermanden og de kappeklædte stolsbrødre styrer den traditionsrige ceremoni. Men forud for optagelsen ligger også en spadseretur rundt om huset. Med venstre hånd på den forangåendes højre skulder følger laugs-aspiranterne laugstroubaduren ad krogede veje, hemmelige gange og trapper ind i den gamle bygning.

For Aalborg er Christian IV's Laug en trestjernet attraktion, og for de mange laugsbrødre og -søstre fra hele verden rummer det mindet om en begivenhed, der ikke kan opleves andre steder.

Yderligere oplysninger fås på Chr. VI's Laugs hjemmeside.

Del denne side

Jens Bangs Stenhus

Chr. IV's Laug har hjemsted i Duus Vinkjælder, som ligger i det berømte renaisancehus Jens Bangs Stenhus.

Jens Bangs Stenhus...

Se Chr. IV's Laugs hjemmeside

Vil du gerne vide mere om Chr. IV's Laug og den traditionsrige optagelses ceremoni finder ud dem på Laugets hjemmeside...

Chr. IV's Laugs hjemmeside...

Fød dine trillinger i Aalborg

Lauget forbindes i dag mest med "fest og farver". Det er helt OK med Niels Voss Hansen, Laugets oldermand. Men han understreger, at det også støtter velgørende formål. Og det blev oprettet på en dyster baggrund under den tyske besættelse i 1942. Det passede ikke stamgæsterne at tyske soldater også besatte "deres" vinstue. Derfor lavede de Chr. lV's Laug, hvor kun danskere kunne blive medlem.

Og så har Niels Voss Hansen en opfordring til kvinder, der ved, at de skal føde trillinger.

- De skal føde dem i Aalborg. For så giver Lauget hvert af børnene en bankbog med 1.500 kr. - faderen får en flaske bitter og moderen en stor, flot buket blomster til sig selv og tre små buketter til trillingerne,  siger Niels Voss Hansen, Laugets Oldermand.

Optagelse i Christian 4. Laug i Aalborg

Jens Bangs Stenhus i Aalborg

Jens Bangs Stenhus

Aalborg mest kendte bygningsværker fra renæssancen, er det imponerende Jens Bangs Stenhus fra 1624...