Dyr & natur

Aalborg er lige en by for dig, hvis du er vild med dyr og natur. I Aalborg finder du nemlig massevis af aktiviteter for børnefamilier, hvor I sammen kan nyde den friske luft, mens I ser på dyr eller går en tur i skoven.

Hjemme hos dyrene…

Er du vild med dyr, må du ikke gå glip af Aalborg Zoo. Aalborg Zoo er en dejlig grøn have, hvor du kommer tæt på 1300 spændende og truede dyr fra hele verden.

Her kan du blandt andet se det flotte isbjørneanlæg med isbjørne over og under vandet eller den store savanne med de høje, imponerende giraffer. Du må endelig også huske at hilse på aberne, elefanterne, flodhestene, surikaterne, europæisk los og alle de mange andre dyr i Aalborg Zoo. På legepladsen og Den afrikanske landsby er der geder, som må klappes.

Se væddeløbshestene i aktion

Racing Arena Aalborg – Aalborg Væddeløbsbane kan du se de imponerende væddeløbsheste i aktion og opleve den intense stemning på tilskuerpladserne, når det bliver afgjort, om den hest, som du hepper på, kommer først over målstregen. I sæsonen er der også ponytravløb for og med børn. På væddeløbsbanen findes også ungdomshestesportsforeningen Ikaros for børn mellem 7-16 år, der arbejder med væddeløbsheste. På Aalborg Væddeløbsbane er der også legeplads

Fang fisk midt i Aalborg

Kan du lide at fiske, kan du kaste snøren i vandet lige midt i Aalborg centrum. Fra kajerne i Aalborg er det tilladt at fiske, og hvis du er heldig, kan du fange hornfisk, sild, ål, torsk, havørred og fladfisk. Tæt på Aalborg finder du også både put and take søer og frie fiskepladser. Skal mor eller far med på fisketur, så husk at de skal have fiskekort.

Snup en dukkert i Aalborg

Når vejret er godt, er der ikke noget som en frisk svømmetur. Har du mod på at svømme direkte i Limfjorden, er der udenfor friluftsbadet en badebro, og på havnen ved Jomfru Ane Parken finder du Aalborg Havnebad. Her kan du svømme i Limfjorden og springe ud fra 3 og 5 meter vipper. Ved Aalborg Havnebad er der desuden lege- og børnebassin.

Nyd naturen i Aalborg

Tæt ved Aalborg finder du den hyggelige ø, Egholm. Ved at følge den gule rute Egholm rundt, kommer du forbi mange af øens spændende lokaliteter. Udover det rige dyre- og planteliv kan du fra diverse udsigtspunkter se Egholm fra oven. På øen finder du desuden en børnevenlig strand, der er perfekt til at fiske krabber og finde muslinger, søstjerner og mange andre spændende strandting. Østerådalen er perfekt til en god gåtur. I området kan du se et rigt fugleliv ved de våde enge, lavvandede søer og åen, der er lagt i slyngninger. Hvis du vil have rigtig god mulighed for at se fuglene, er der i området et fugletårn, hvorfra du kan se ud over åen og søerne. Har du hunden med i skoven, er der i Østerådalen en hundeskov, hvor din hund frit kan løbe omkring og lege med andre hunde.

Området omkring Aalborg byder også på mange spændende og smukke naturperler - der er både små og store naturoplevelser i Aalborg Fjordland for hele familien - I kan blandt andet opleve fjordlandet fra kajak eller cykel eller tage på en hyggelig fisketur.

Gåtur i Aalborgs byparker

Tager du din familie med på en gåtur i Mølleparken, der ligger lige bag Aalborg Zoo, kan I nyde den fantastiske udsigt over Aalborg, Limfjorden, Egholm og Gjøl. I kan også gå en tur i byparken Østre Anlæg, hvor I blandt andet kommer forbi søen med masser af ænder. Husk en pose med gammelt brød, for ænderne elsker at blive fodret. I Østre Anlæg finder I også legeplads, boldbaner, stier og flere blomsteranlæg. I kan også gå en tur langs smukke Aalborg Havnefront, ikke langt fra centrum, hvor I kan nyde Jomfru Ane Parken, flot arkitektur og dejlig atmosfære.

TOP 10 - Dyr & natur

Del denne side

Aalborg Zoo

Se flere familieoplevelser

Aalborg byder på et væld af gode oplevelser for dig og din famile. Se temasiden "Familieoplevelser i Aalborg" og lad dig inspirere...

Familiehygge på østkystens strand

Oplev Nordjylland

Nordjylland er danskernes foretrukne ferieområde. I Nordjylland kan du opleve Vesterhavet mod vest, Kattegat mod øst og Limfjorden midt i mellem. Og i mellem de to have er der masser af attraktioner, naturoplevelser, lokale råvarer samt spændende seværdigheder.

Aalborghus Slot

Om gamle dage

Er du nysgerrig efter at opleve, hvordan folk levede for mange hundrede år siden, så er her en række tips til spændende museer og historiske bygninger, du kan se, når du går rundt i Aalborg...
Hygge på havnefronten

I ro & mag

Trænger du til fordybelse i ro og mag sammen med din familie, er her en række tips til hvor du kan gøre det i Aalborg.

Cafeer i Aalborg

Caféer i Aalborg

Aalborg byder på en række cafeer med stemning og atmosfære...

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo er blandt de største zoologiske haver i Danmark med dyr fra hele verden...

Læs mere om Aalborg Zoo