Kryddersnaps

Find urter på stranden

På stranden langs Aalborgs kyst finder du urter, som kan bruges til at give din madlavningen et personligt præg.

Du kan finde porsebuske flere steder langs Aalborgs kyst. De findes især ved strandsøer og langs grøfter, hvor de står som tætte, lave krat. Porsen kan for eksempel bruges i en god kryddersnaps.

Sådan gør du

I al sin enkelhed kan man lave sin egen kryddersnaps ved at indsamle nogle urter, skylle dem og putte dem i et syltetøjsglas. Urterne overhældes og dækkes med en neutral snaps (typisk Brøndum) eller vodka, hvorefter snapsen får lov at trække i nogen tid, så urterne kan afgive farve og smag. Herved har man nu lavet sin snapseessens. Essenserne fortyndes efter smag eller blandes med andre essenser. Essenserne kan filtreres for urenheder gennem et almindeligt kaffefilter.
Mulighederne for kryddersnapse er utallige og det er ikke svært at skabe sin helt egen smagfulde kryddersnaps.

Porsesnaps

Porse er den sikre klassiker. Busken vokser som nævnt også på strande og man fornemmer straks porsens krydrede duft blot ved at gnide bladene. En kryddersnaps med porse giver en kraftig og velduftende snaps. Rent historisk har denne plante også meget at fortælle. Vores forfædre, vikingerne har brugt den i mjød og middelalderens kloge mænd og koner har inddraget den i mange sammenhænge – bl.a. mod heksekunst.
Pluk et par duske og overhæld dem med neutral snaps. Lad dem trække 2-3 dage. Snapsen kan laves på bladene hele sommeren til ind i september. Om foråret kan man anvende plantens rakler og knopper, hvilket giver en fin, lidt mildere smag.

Udover porsen finder du også andre urter på stranden, som kan bruges til at kreere spændende retter i køkkenet:

En kurv under armen og afsted med jer - rigtig god fornøjelse!

Del denne side

Giftige planter

Husk at nogle af de planter du finder i den danske natur er giftige. Blandt de giftige planter er: 

Dansk ingefær
Gifttyde
Liljekonval
Galnebær
Taks

Se alle giftige planter i den danske natur.

Er du i tvivl om planten er giftig, så lad den stå.

Friske råvarer fra gårdbutik

Hvis du ønsker at supplere dine urtefund med friske råvarer fra nordjyske producenter, kan du på dette link finde en fortegnelse over gårdbutikker i Nordjylland.

Frisk fra marken - sol, sommer og sundhed ... Nyopgravede kartofler, friskplukkede jordbær, friske, grønne ærter, sprød salat, nye gulerødder, blomkål lige skåret i marken – og friske krydderurter på toppen – så har du nem sommermad, der både dufter og smager af sommer og sundhed.

Gårdbutikker i Nordjylland

Strandene på Aalborg Kyst

Børnevenlige strande på Aalborg Kyst

Strandene ved Hals og Hou er milde og børnevenlige. Her er plads til spil og leg, afslapning og fordybelse og aktiviteter på land og i vand. Kort sagt: her er plads til hele familien.