Hvad er strandnumre?

Strandnumre sikrer at hjælpen kan nå hurtigt frem til det rigtige sted, hvis der sker en ulykke ved de danske kyster.

For at redningsberedskabet kan nå frem så hurtigt som muligt, er det vigtigt at alarmcentralen og beredskabet ved præcis hvor en ulykke er sket. Det hjælper strandnummeret til.

Strandnummeret er et grønt skilt med et sort nummer på hvid baggrund. Selve strandnummeret består af et bogstav efterfulgt af et trecifret tal, der hjælper redningsberedskabet til at bestemme præcis hvor de skal rykke ud til, uanset om de kommer fra landsiden, vandet eller luften.

Du finder skiltet med strandnummeret på selve stranden og ved adgangsvejene til stranden.

Når du ankommer til en strand er det derfor en god idé at notere strandnummeret, så du let kan ringe efter hjælp hvis uheldet er ude.

Del denne side

Find dit strandnummer
Respekt for vand

Uanset om du svømmer, sejler, fisker, surfer, dykker, sopper eller hopper, er det vigtigt at vide, hvordan du passer på dig selv og andre.

Læs Trygfondens råd om Respekt for vand

Børnevenlige strande på Aalborg Kyst

Milde bølger til søde børn

Strandene på Aalborg Kyst er milde og børnevenlige. På strandene ved Hou og Hals er der plads til både spil og leg, afslapning og fordybelse, aktiviteter på land og i vand. Kort sagt, her er plads til hele familien.