Kajak på Limfjorden og ved Aalborg Kyst

Oplev fjorden og kysten fra en helt ny side med en tur i kajak.

Helt nye og spændende oplevelser venter ude på fjorden. Oplev den spændende natur langs kysten eller i Limfjorden. Landet, vandet og fjorden tager sig ganske anderledes ud fra vandsiden, hvorfor det varmt kan anbefales at prøve kræfter med sejlads i kajak. 

Den smukke og forholdsvist uberørte natur omkring kysten lader sig betragte fra sin vilde side, når man lydløst glider igennem vandet i en havkajak. Her har man mulighed for at komme helt tæt på dyrelivet og de smukke scenerier der udgør Limfjorden og kysten. Samtidig med at du nyder det bedste den danske natur kan tilbyde, er det en glimrende mulighed at hygge sig med familien og få en god dags motion. 

Er du til naturoplevelser langs kysten, finder du uspoleret natur ved Hals og Hou, og i løbet af sommeren har du mulighed for at sejle havkajak med Hou Kajakklub. Klubben er placeret på den hyggelige havn, så inden I drager på eventyr kan depoterne lades op med en gammeldags isvaffel fra Ishuset. Efter endt eventyr kan den maritime stemning på havnen nydes og de gastronomiske lyster tilfredsstilles på det gamle gæstgiveri Raalingen, blot få minutters gang derfra.

Husk dog på, at al sejlads potentielt kan være farligt. Sørg derfor at have set vejrudsigterne for det pågældende område, hvorfra i stævner ud. I kan med fordel også tjekke strømforholdene og lignende elementer, der kan have indflydelse for jeres eventyr på bølgen blå. Nedenfor har vi suppleret nogle links, der har til hensigt at gøre jeres dejlige sejltur på kysten eller limfjorden ekstra sikker, så I kan koncentrere jer om at nyde de skønne omgivelser.

Del denne side

Overnatningspladser ved Limfjorden

På nedenstående link kan du finde inspiration til din rute i kajak. Her er alle overnatningspladser langs Limfjorden oplistet. Du finder ligeledes information om pladsen, samt de faciliteter pladsen besidder. Du finder masser af muligheder for en spændende sejlads op og ned af Limfjorden.

Overnatningspladser ved Limfjorden... 

Kajak på Limfjorden

Aktive oplevelser i Aalborg

En god dag er en aktiv dag, hvor du får brugt din krop og får frisk luft. Se her hvilke aktive oplevelser Aalborg og området omkring byder på...