Strand Aalborg Kyst

Børnevenlige strande på Aalborg Kyst

Foto: VisitAalborg

Strandene på Aalborg Kyst er milde og børnevenlige. På strandene ved Hou og Hals er der plads til både spil og leg, afslapning og fordybelse, aktiviteter på land og i vand. Kort sagt, her er plads til hele familien. 

Her får man virkelig fornemmelsen af, at Danmarks østkyst har nogle af Nordeuropas fineste og mest børnevenlige strande. Der er ingen grund til at bekymre sig over stærk strøm eller høje bølger i forhold til børnene. De kan også gå langt ud, før vandet overhovedet går dem til navlen.

Langs strandene på Aalborg Kyst kører ingen biler, så børn og voksne kan lege sikkert på strandene. Find badetøjet frem, pak strandtasken og gør jer klar til en dejlig dag ved strandene ved Hals og Hou.

Konge på egen bade-ø

På Aalborg Kyst ved Hals og Hou findes nogle af Nordeuropas fineste og mest børnevenlige strande. Sandet er lyst og fint, vandet er rent, og bølgerne små. Vandet bliver langsomt dybt, så børnene kan roligt tumle sig i strandkanten. Der kan leges i klitterne og bygges slotte i sandet.

Tusinder af turister oplever hvert år denne ø-idyl ved bade- og ferieparadiset Hals, som ligger lige der hvor Limfjorden munder ud i Kattegat. De små øer ligger fra få meter til 30 meter fra kysten. År for år bliver der stadig flere af de små bade-øer. Modsat bølgerne ved Vesterhavet, der eroderer den jyske vestkyst så er Kattegats bølger helt anderledes gavmilde: De skyller sand og ler imod kysten så den vokser. Det resulterer i flere og større små øer - øernes størrelse varierer døgnet igennem, alt efter vind og tidevand.

Vandstanden ved Hals er så lav, at såvel børn som voksne kan vade ud til badeøerne. Stranden flytter sig ikke meget, da der kun er ca. en halv meter forskel på høj- og lavvande. Så de morgenfriske kan erobre deres egen bade-ø og plante deres eget flag på øen.

Strandende på Aalborg Kyst

Vandet bliver langsomt dybt, så børnene kan tumle sig i vandkanten og i klitterne og langs stranden er der god plads til at lege og bygge sandslotte.

Liste
Kort