Blokhus Strand

Hvide sandstrande på vestkysten

Foto: VisitAalborg

Hele vejen fra Agger til Skagen i toppen af Nordjylland finder du mange dejlige og skønne badestrande, der er et besøg værd hele året rundt. Der kan bades, fiskes, samles rav eller leges i klitterne.

De hvide sandstrande på vestkysten lokker mange turister til hvert år. En sommerdag på stranden med sol og bølgeskvulp. Den friske vind, de høje bølger og det klitbelagte landskab er med til at gøre vestkysten noget for sig. Holder du øje med det Blå Flag, finder du de badestrande, der er rene og sikre. De fleste steder kan børn let lege i vandet eller strandkanten, men vær opmærksom, når du bader – Vesterhavet har større bølger og stærkere strøm end havet på østkysten.
Flere steder på vestkysten er det muligt at parkere på stranden, så du kan let pakke bilen til en hel dag på stranden.

Vestkysten er også et paradis for mange windsurfere, da den til tider stærke vind gør bølgerne høje og giver derfor gode muligheder for at surfe for såvel øvede som for nybegyndere.

Hvis du vil vide mere om strandene på vestkysten, kan du se mere på følgende links:

Strande i Thy...
Strande i Jammerbugten... 
Strande i Toppen af Danmark...
Strande omkring Skagen...

Nordsøen Oceanarium

På vestkysten kan du opleve Nordeuropas største akvarium, Nordsøen Oceanarium, hvor du sammen med Skipper og hans besætning kan tage på ekspedition og udforske Nordsøen – til lands, til vands og til bunds på det allerdybeste sted i Nordsøen.

Læs mere om Nordsøen Oceanarium i Hirtshals...