Råbjerg Mile

Råbjerg Mile

Foto: VisitAalborg

Nordjylland har sin egen ørken – nemlig Råbjerg Mile. Råbjerg Mile dækker et område på ca. 1 km2 og er Danmarks største vandreklit som ikke er tilplantet.

Råbjerg Mile er en af de største vandreklitter (miler) i Europa. I dag er den over 1 km2 stor. Det er sandflugt, der har skabt Råbjerg Mile. Andre steder i Nordjylland har man stoppet sandflugten ved bl.a. at plante træer.

Men i Råbjerg får naturen lov til at råde. Gennem fredning har man sikret at Råbjerg Mile kan vokse. Vestenvinde sørger derfor for at den bevæger sig ca. 15 meter mod nordøst hvert år. Med sine 35-40 meter høje imponerende sanddynger får man virkelig en fornemmelse af at være i en ørken.

Læs mere om Råbjerg Mile i Nordjylland…

Strande på østkysten

På Østkysten findes nogle af Nordeuropas fineste og mest børnevenlige strande. Sandet er lyst og fint, vandet er rent, og bølgerne små. Vandet bliver langsomt dybt, så børnene kan roligt tumle sig i strandkanten.

Læs mere om strandene på østkysten i Nordjylland...