Persondatapolitik

VisitAalborg ønsker med denne persondatapolitik at kortlægge på klar og overskuelig vis, hvordan VisitAalborg sikrer og dokumenterer, at organisationen beskytter sine personoplysninger i overensstemmelse med reglerne for behandling af personoplysninger. Politikken bidrager desuden til, at VisitAalborg oplyser om behandlingen og brugen af de registrerede personoplysninger.

VisitAalborg er Aalborgs officielle turistorganisation, som medvirker til udvikling af turismen i Aalborg og arbejder med synliggørelse af Aalborg som international destination for storby- og erhvervsturisme.
Denne persondatapolitik gælder for Visit Aalborg Production A/S, Infocenter Aalborg samt Aalborg Turistforening, i dagligt tale kaldet ”VisitAalborg”.

Politikken gennemgås og revideres løbende – senest ajourført maj 2018.

Hvad er formålet med indsamling af personoplysninger?

VisitAalborg indsamler personoplysninger til forskellige formål. Det er den enkelte serviceydelse, der både afgør hvilke personoplysninger VisitAalborg indsamler samt formålet med indsamlingen.

De personoplysninger du giver til VisitAalborg og som vi indsamler, kan være til ét eller flere af følgende formål:

  • Individuel kommunikation og markedsføring via f.eks. nyhedsbreve,
  • Målrettet kommunikation på sociale medier og andre digitale platforme,
  • Behandle reservationer og tilmeldinger til kongresser og mødeaktivitet,
  • Administration af din relation til VisitAalborg f.eks. for partnere, kunder, leverandører og samarbejdspartnere,
  • Undersøgelser, statistik og analyse af din brugeradfærd og re-marketing,
  • Personaleadministration, herunder rekruttering, ansættelse, fratrædelse og udbetaling af løn.

VisitAalborg benytter ikke personoplysningerne til andre formål end de listede. VisitAalborg indsamler ikke flere personoplysninger end nødvendigt i forhold til opfyldelse af formålet.

Hvilke informationer indsamler VisitAalborg?

VisitAalborg indsamler blandt andet følgende personoplysninger:

  • Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, CPR-nr., uddannelse, stillingsbeskrivelse, lønoplysninger, foto samt andre almene personoplysninger,
  • Oplysninger om din virksomhed og relevante kontaktpersoner,
  • Feedback via kundeundersøgelser,
  • Feedback via fysiske som onlinebaseret konkurrencer,
  • Feedback på sociale medier og andre digitale platforme.

Du kan, efter eget ønske, vælge at give VisitAalborg personoplysninger ud over de almene personoplysninger, som du vurderer kan have betydning enten af sikkerhedsmæssige hensyn og/eller for at give VisitAalborg mulighed for at skræddersy serviceydelsen specielt til dig.

Det kan f.eks. være oplysninger om:

  • Helbredsforhold, herunder bl.a. medicinsk tilstand, handicap eller andet,
  • Allergi,
  • Særlige fødevarepræferencer.

I tilfælde hvor det er et lovkrav, at der indhentes samtykke til behandling af særlige typer af personoplysninger eller til en bestemt behandling heraf, indhentes samtykke fra dig, inden oplysningerne behandles.

Såfremt du vælger at gøre dette, betragter VisitAalborg det samtidig som et samtykke til at kunne registrere og gemme disse følsomme oplysninger på sin profil.

Opbevaringssikkerhed og deling af dine personoplysninger

VisitAalborg har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret offentliggørelse og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.

VisitAalborg har startet processen omkring indgåelse af databehandleraftaler med alle de pågældende leverandører i henhold til de nye EU-regler for behandling af personoplysninger. Herved sikres et højt niveau for beskyttelse af dine oplysninger.

VisitAalborg sletter dine oplysninger, når VisitAalborg efter lovgivningen ikke længere er pålagt at skulle gemme oplysninger, eller når de ikke længere er et formål med behandlingen.

Links til andre websites m.v.

VisitAalborgs hjemmeside indeholder links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt andre relevante politikker.

Opdatering af og indsigt i oplysninger

I henhold til persondataforordningen, har du en række rettigheder.

Rettighederne er som følger:

  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger VisitAalborg behandler om dig,
  • Du har ret til at få berigtiget og ajourført de personoplysninger, VisitAalborg har registreret om dig,
  • Du har ret til at få slettet de personoplysninger VisitAalborg har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, sletter VisitAalborg alle oplysninger, som VisitAalborg ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme,
  • Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandlingen herefter ophører, medmindre VisitAalborg efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne.

Du kan ved skriftlig anmodning til VisitAalborg enten modtage en udskrift af dine personoplysninger, få ajourført dine personoplysninger, gøre indsigelse eller anmode om at få slettet dine personoplysninger.

Du kan også kontakte VisitAalborg, hvis du mener, at dine personoplysninger bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retslige forpligtelser.

Anmodningen fremsendes til:
VisitAalborg,
Kjellerups Torv 5, niveau 13,
9000 Aalborg,
E-mail: info@visitaalborg.com
Att.: Økonomi- og administrationschef.

Del denne side