Det Gamle Apotek

Det Gamle Apotek byder hvert år i juletiden på masser af smuk, sjov, glitrende og farverig julepynt, og denne jul er absolut ingen undtagelse. Så mangler du inspiration og fine gaver, er dette butikken.

For mange aalborgensere er et besøg i Det Gamle Apotek en juletradition og en af de faste butikker på runden, når der skal juleshoppes. For mangler du pynt til at skabe den rette julestemning i hjemmet, så er denne butik stedet at besøge. Her finder du nemlig julepynt i lange baner, fra gulv til loft, med og uden glimmer, og det er derfor et rent slaraffenland til dig, der elsker jul, og alt hvad der dertil hører.

I år samarbejder Det Gamle Apotek og Aalborg Zoo om at levere en juleshop med alt hvad hjertet begærer, og du finder derfor deres fælles butik i Bredegade i midtbyen. I butikken kan du selvfølgelig finde, alt det du kender fra Det Gamle Apotek, men derudover har bageartikler og gode råd fra Mette Blomsterberg samt smukke grønlandske produkter også fundet vej til hylderne.

Læs mere om Det Gamle Apotek...