site logo

Egholmfærgen

5 minutters hyggelig sejltur med opfriskende bølgeskvulp i Limfjordens klare vand, bringer dig direkte fra den pulserende storby til fredelig idyl med sjælden natur og et mangfoldigt dyreliv og fugleliv.

Egholmfærgen sejler fra Egholm Færgevej i Aalborg Vestby og har anløb på Egholms sydvestlige hjørne, hvor Kronborg Skov, Restaurant Kronborg og offentlige opholdsarealer ligger klar med store naturoplevelser i fred og ro. Selvom turen tager blot 5 min. er den en udflugt værd, da du på færgen kan nyde en fantastisk udsigt udover Aalborg. Den sejler hele året rundt, alle dage, og det er desuden muligt at tage bilen med over.

Rundt på Egholm kan du følge fire forskellige vandreruter der viser øens storslåede naturområder og ikke mindst det rige dyre- og planteliv. Har du brug for en overnatning kan øen også klare dette, da den står klar med en hyggelig primitiv lejrplads med shelter og bålplads, samt plads til at slå telt op.

Læs mere om Egholm Færgen i Aalborg…