Hals Hotel

Foto: VisitAalborg, InfoCenter Hals
Overnatning
Hoteller
Adresse

Østergade 22

9370 Hals

Kontakt

E-mail:mail@halshotel.dk

Mobil:20 21 03 70

Hals Hotel ligger i hyggelige og rolige omgivelser på østkysten i Hals, 30 km nordøst for Aalborg. Hotellet tilbyder moderne lyse værelser, hvor I kan slappe af i ro og mag samt få jer en god nats søvn. 

Gæsterne er i centrum, og værterne på Hals Hotel gør, hvad de kan for at gæsterne føler sig godt tilpas. Hotellet ligger tæt på stranden og Hals Golf Klub, så der er mulighed for at nyde den omkringliggende natur. Med hesteudlejning og fiskepark i nærheden er det desuden oplagt at holde en aktiv ferie for hele familien.

Med i prisen på Hals Hotel får du også:

  • En lækker morgenbuffet 8.00-9.30 
  • Gratis internetadgang
  • Gratis kaffe og te
  • Gratis parkering

Hvis I som håndværkere, montører eller lignende har behov for servering af morgenbuffet tidligere end det angivne tidspunkt, skal dette blot nævnes ved bestilling eller ankomst.

Weekend- og golfophold

I samarbejde med Restaurant Strandvejen tilbyder Hals Hotel også weekendophold og golfophold både hverdage & weekends med en enkelt eller flere nætters ophold og green fee til anlæg med både 18 hullers golfbane og 9 hullers par 3-bane.

Mange aktiviteter og seværdigheder i Hals

På Hals Hotel er der mulighed for at fordrive tiden med et hyggeligt spil minigolf. Her kan du udfordre såvel venner som familie og spille om æren. 

Hals lystbådehavn ligger kun få hundrede meter fra hotellet, og byens aktive forretningsliv byder på et varieret udvalg af gode tilbud, som er et besøg værd. Derudover kan I også udforske nogle af byens mange andre seværdigheder. I sommermånederne er der hver onsdag hyggelig markedsstemning i Hals by.

Læs mere om Hals Hotel ved Aalborg Kyst…

Adresse

Østergade 22

9370 Hals

Facilities

Egen parkeringsplads

Hund tilladt

Internetadgang

Parkeringsplads for busser

WiFi

Åbent hele året

Relaterede produkter

Opdateret af:
VisitAalborg, InfoCenter Hals