Hjelmerstald by night

Stemningen er sat i det gamle Aalborg!

Foto: Lasse Bruhn

Her er plads, ro og alle de muligheder vi har på den anden side af broen. Cafélivet er spirrende, gaderne er historiske og mulighederne er mange.

Så ankom vi til Aalborg endnu engang. Byen med de mange historiske bygninger, gadeskilte med fortællinger på, og et kystnært miljø der giver byen en frisk brise.

Lørdag morgen drog vi ud i de små og snævre gader, og blev hurtigt mindet om hvor smuk en by Aalborg er. Sidegaderne er som i København en hver fotografs go-to sted, men det er som om at man i Aalborg har det hele lidt for sig selv. Der er ikke overpakket med turister der ankommer i store busser. Her rummer der lidt mere fred og ro over de gamle gader. Det er en stor kvalitet i forhold til den travle hovedstad jeg oftest besøger.

Solen var med os om lørdagen, og den frostklare morgen gav anledning til fine billeder i den dybblå himmel. Man mærker straks det kystnære miljø der bidrager med en fisk brise fra det brusende hav omkring os. Vi drog på opdagelse i de gamle bydele hvor bindingsværk og brosten fik os tilbage i tiden. Små indeklemte huse med lavt til loftet og levende lys i vindueskarmen. Stemningen er sat i det gamle Aalborg.

Til aften løftede vi benene over en udlejningscykel, der fik os op af bakkerne til Aalborg Zoo. Her havde en del mennesker fået samme idé som os, nemlig at se det smukke julelys der lyser den ellers mørklagte have op. Smukt var det bestemt også. At se dyrene i aftenglødens skær var en særlig oplevelse. Dyrene var lidt småtrætte og puttede sig til hinanden. Det er nu forståeligt nok når temperaturen var nede på -2 grader.

Aftenstunden stod på skøn Italiensk mad, med åbent køkken. Det var en rigtig god oplevelse, og vores småkolde fingre fik da også varmen igen. Maden, vinen, desserten mættede vores maver, og gav os en på smagsopleveren.

Søndag var hjemrejsedag, men inden da skulle vi lige mætte os i en lækker brunch. Cafe Spiret bød på mange lækre retter og skøn drikkelse. Her fik vi energi til den 4 timer lange køretur hjem til det nordsjællandske.

I bilen var vi begge enige om at Aalborg er en skøn by mod nord. Her er plads, ro og alle de muligheder vi har på den anden side af broen. Cafélivet er spirrende, gaderne er historiske og mulighederne er mange. De mange omkringliggende attraktioner havde vi desværre ikke tid til at besøge, men jeg er sikker på, at Aalborgs omkransende natur og dyreliv er noget helt særligt.

Tak for denne gang, Aalborg.