Maximum - Bowl'n'Fun

Maximum Bowl ´N´ Fun er med sine 12.300 m2 og over 10 forskellige aktiviteter for alle aldre det største forlystelsescenter i Nordjylland. Tag familien, vennerne og kollegaerne med til timevis af sjov!

Maximum i Aalborg City Syd er en del af Danmarks største kæde af bowling- og forlystelsescentre, og er imponerende i både størrelse og antal forskelligartede forlystelser. Her er simpelthen sjov og udfordringer for alle! Tag familien med, planlæg din næste tur med vennerne eller kollegaerne – og afsæt rigelig tid! Måltiderne kan I indtage i Centerets Grill, der serverer både brunch, frokost og middagsretter.

Aktiviteter og forlystelser

Bowling
På bowlingbanen er der i hverdage og dagtimer helt almindelig bowling for børn og voksne i alle aldre, mens der fredag og lørdag aften skrues op for den festlige stemning i konceptet Bowlroom med lysshow, musik og konkurrencer.

Trampolinpark
Den store trampolinpark er på intet mindre end på 2.500 m², og udover masser af sammenhængende trampoliner fra gulv til vægge, består området af øvrige udfordringer som bl.a. wipeout- og Ninjabattle baner.

Happie´s Legeland
Kæmpe legeland med mere end 1500 m2 med alt fra trampoliner og hoppeborg til rutsjebaner, boldbassin og klatretårn. Alt hvad mindre børn synes er sjovt!

Cube Ultimate Challenges
Et moderne ”Fangerne På Fortet” koncept med 25 aktivitetsrum, der skal forceres. Teams på 3-5 personer skal gennemføre en række opgaver, enten som individ eller i hold. Kombinationen af hjerne, fysik, præcision og dygtighed er nøgleordene i denne nye og spændende aktivitet, der udfordrer dine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder!

Virtual Reality
Tag virtual reality brillerne på og få vilde oplevelser med vennerne på mission i arenaen.  Vores virtual reality er udstyret med alt, der skal til for at gøre oplevelsen komplet - du mærker vinden og varmen, hører lydene og griber pistolen!

Escape Room/Break in Room
De 5 forskellige Escape Rooms eller Break in Room byder på forskellige temaer - gå på opdagelse i det magiske Atlantis, besøg det uhyggelige fængsel i Walking Death-rummet eller prøv at undslippe den efterladte atomreaktor på under en time, da I ellers løber tør for ilt! Rummene er meget autentiske!

Laser Hero
Her kan du helt lovligt skyde chefen, tage livet af svigermor eller ramme dine bedste venner! Et stort lys- og lydshow danner rammen om den helt rette stemning til en hæsblæsende jagt på point!

Minigolf
Sjov og udfordrende minigolfbane med 12 huller.

Social Dart
Med de 4 interaktive dartbaner er der lagt op til præcisionsdyst mellem venner! Indtast antal spillere, tag jeres billeder og spil de mange forskellige dartspil.

Boule
Med 3 helt nye indendørs boulebaner er der garanti for et smil på læben og god underholdning til både store og små. Boule er hyggespillet, der ikke skal undervurderes!

Maximum tilbyder selvfølgelig også herlige arrangementer til børnefødselsdage, familiefødselsdage, møder, konferencer, julefrokoster eller andre festligheder. Der er garanti for godt grin, masser af hygge og udfordringer til alle skills! 

Læs mere om Maximum Bowl `N` Fun i Aalborg City Syd...