Det er endnu engang BODYSLAM!, der indtager scenen og omdanner Skråen til Colosseum, når wrestlerne går i ringen i jagten på det gyldne bælte. Glæd dig til underholdning på højt plan med både titelkampe, blodsfejder, action og tætsiddende spandex kombineret med kropskast og kollisioner.
Du kommer til at møde både hiphoppere, maskrede luchadores, højtråbende svenskere og mange flere. Dette er en aften, du ikke bør gå glip af. Sidste år var der udsolgt, så vent ikke for længe med at købe din billet til dette brag af en aften.