Sommer i Aalborg

Aalborg er for dig, der ikke kan modstå fristelser! En by fuld af kontraster. Her finder du alle bylivets facetter indrammet i en hyggelig og intim atmosfære. Fra hæsblæsende forlystelsesliv til fredelige oaser. Fra folkelige fadøl til gastronomiske perler og spændende shopping- og caféliv. Her er aldrig langt fra vikingetid og middelalder til moderne kunst og arkitektur. Der er fuld knald på kulturlivet denne sommer, ikke mindst på byens mange musikscener, som byder på spændende kunstnere inden for vidt forskellige musikgenrer. Vi har samlet en guide med masser af gode sommeroplevelser i Aalborg samt tips og idéer til dig, din familie og venner. 

Velkommen til en sprudlende sommer i Aalborg!

Del denne side