Bed & Breakfast - Strubjerg 34, Lejlighed

1-værelses lejlighed i Strubjerg, Nørresundby med plads til 2 voksne og 2 børn. Lejligheden ligger kun 4,5 km fra Aalborg Lufthavn og 4 km fra Aalborg Centrum. Den ligger på 1. sal og har udsigt og adgang til grønne områder. Lige udenfor er der gratis parkering. 

I lejligheden er der et nyt veludstyret køkken med elkedel og kaffemaskine, samt badeværelse med toilet og bruser. Der er sofa, garderobeplads, støvsuger, linned og håndklæder. Ydermere, er der fladskærms tv med i alt 59 kanaler, heriblandt skandinaviske, tyske og franske, og der tilbydes gratis trådløst internet.

Sovepladserne består af en ¾ seng, en enkeltseng samt mulighed for en ekstra foldemadras. Der er vaskekælder med tørrefaciliteter til DKK 10 kr. pr maskine.
Da der er køkken, er der ikke morgenmad inkluderet. 

Gode transportmuligheder
Bussen holder lige udenfor døren og kører direkte til Aalborg Centrum og Aalborg Universitet. Lindholm Station ligger under 2 km fra lejligheden og herfra kan man både benytte tog og bus i nordlig og sydlig retning. Hvis man gerne vil have lidt frisk luft, er der mulighed for at gå langs fjorden ind til Aalborg Centrum.

Priser
Pris for lejligheden pr. dag er DKK 385,- uanset antal personer. Varme, el, internet, slutrengøring og opredninger er inkluderet i prisen. Lejligheden er røgfri. Det er muligt at leje på dagsbasis. Rabat ved længerevarende ophold. Kontakt udlejer for yderligere information. Oplys venligst dit telefonnummer ved henvendelse.

Læs mere om Bed and Breakfast i Strubjerg i Aalborg...

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Strubjerg 34
9400 Nørresundby

Telefon

+45 41 13 32 32

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9196448999
Latitude : 57.072661