©  Foto:

Café Frederiksberg

Café Frederiksberg, der også går under kælenavnet "Frede", har eksisteret siden 1900 og er Aalborgs største værtshus. Den engelske pubstil gør dog, at stedet ikke har mistet sin hygge på trods af størrelsen.

Café Frederiksberg er Aalborgs ældste værtshus på samme beliggenhed. ”Frede” har kun skiftet ejer 3 gange gennem årene, hvilket er meget usædvanligt for branchen. I forbindelse med en renovering blev der fundet en 70 år gammel flaskepost under gulvbrædderne fra en tidligere tjener. Den bruges nu som dekoration.

Café Frederiksberg er kendt som Aalborgs bedste blues-spillested, men huser også mange andre livekoncerter. Baren har et stort udvalg af specialøl og, ifølge dem selv, Danmarks største udvalg af Single Malt Whisky. Derudover tilbyder cafeen buffet og kaffebord til selskaber i de 4 hyggelige selskabslokaler.

Læs mere om Café Frederiksberg i Aalborg...