Monocle

Aalborg i top 10 over bedste mindre byer i verden

11/11/2020

Aalborg har gjort det igen, og er endnu en gang kommet på listen over bedste mindre byer i verden. Aalborg får international ros fra magasinet Monocle, der placerer Aalborg på en 9. plads over bedste mindre byer i verden. 

Aalborg var i 2019 nummer 20 på listen og er nu rykket op på en flot 9. plads. "Small City Index", som magasinet kalder det udkommer for anden gang, og listen fokuserer bl.a. på byområder med rig kultur.

Monocle kalder Aalborg for et attraktivt område med en levende ung og kreativ befolkning og roser byen for de mange cykelstier, en voksende gastronomisk scene og et universitet der er rangeret blandt landets bedste. Magasinet nævner Utzon Center og Kunsten Museum of Modern Art som to af byens stærke kulturelle tilbud.  

På listen kommer byer som Portugisiske Porto, Leuven i Belgien, Itoshima i Japan, Victoria i Canada, Bolzano i Italien, Lousanne, Lucerne og Basel i Schweiz før Aalborg. Så du skal ikke langt ned på listen, før Aalborg dukker op. 

Læs hele listen fra Monocle