Dagblad van het Noorden

Besøg af hollandske "Dagblad van het Noorden"

11/13/2019
Foto: Dagblad van het Noorden

”Aalborg, Nordjyllands hippe hovedstad” er indledningen til det hollandske Dagblad van het Noordens artikel om Aalborg og Nordjylland, skrevet i kølvandet på New York Times artikel ”52 Places to go in 2019”.

Det hollandske journalistpar Arend de Graaf og Anje Mieneke Boswijk tog turen til Nordjylland med deres to børn, for selv at opleve hippe Aalborg, som placerede sig som nummer 8 på New York Times hitliste over 52 destinationer, man SKAL opleve i 2019. ”Vandrige Nordjylland tilbyder masser af variation” er overskriften på artiklen, og med det oplæg og flotte fotos fra Aalborg, fremhæves Nordjylland og Aalborg som destinationen, der kan tilbyde alle de forskelligartede oplevelser hele familien har brug for på en dejlig ferie.

Dagblad van het Noorden udkommer i et oplag på 95.202.