Det engelske gastro-magasin Delicious Magazine uddeler roser til Aalborg og Nordjylland.
”Denmark’s seaside escape” hyldede gastro-journalist, Norman Miller Aalborg og Nordjylland i sin artikel i det engelske gastro-magasin Delicious Magazine, efter en rejse hertil i foråret, hvor han spiste sig gennem et par håndfulde af Nordjyllands gode restauranter. I Aalborg oplevede han den hyldede seaside escape i ro og afslapning på havnefronten, omgivet af arkitekttegnede skønheder, og på den vestlige del af havnefronten blev han betaget af bådehavnens blide dønninger. Begejstringen for byens gastronomi spiste han sig bl.a. til i Restaurant Fusion, Mortens Kro, Textur, Søgaards Bryghus og ikke mindst Aalborg Streetfood - The Lighthouse, hvor han spiste frokost med indehaver Isabel Enevoldsen. Og måske var det her, titlen til artiklen fik form:
Delicious Magazine udkommer i et månedligt oplag på 61.732 og har 1.583.289 unikke månedlige brugere på hjemmesiden. Norman Miller er prisbelønnet skribent og forfatter, og skriver for en række verdensomspændende medier, blandt andre New York Times og BBC.com.