FunCenter Aalborg

Skal din virksomhed på teambuilding eller holde julefrokost? Planlægger du polterabend, fødselsdag eller er I bare en gruppe venner, der skal have det lidt sjovt? Så er FunCenter det helt rette sted!

Centralt placeret i Aalborg finder du FunCenter Aalborg, som tilbyder et hav af sjove aktiviteter for alle aldre og aktivitetsniveauer, såsom fire Eventhaller, Paintball, Lasergame, Escape Rooms og meget mere. FunCenter står klar til at underholde jer, hvis I mangler et sjovt indspark, mens I er på besøg i Aalborg, eller hvis firmaet skal ud og rystes sammen på en original måde.

4 store Eventhaller med over 25 aktiviteter

De 4 store Eventhaller byder på mere end 25 originale og alsidige aktiviteter som Bubble Soccer, Hamsterbolde, Wipe Out, Basket Battle, Lokumsræs, BueBattle, Human Football Table, Rodeotyr og mange flere, og her kan de naturligvis skræddersy programmet, så det passer præcis til jeres ønsker. FunCenter har altså aktiviteter, der passer lige præcis til jeres ønsker og aktivitetsniveau, og de sidder klar til guide jer til det perfekte arrangement.

Paintball og Lasergame

I kan også prøve en hæsblæsende omgang Paintball på den store indendørsbane med gamle biler og fede dækninger! Her tilbyder de en lang række fede spilsetups, som med garanti kan få pulsen op. Skal det være lidt mere alsidigt, tilbyder de også Lasergame på deres udendørs bane, hvor der er garanti for sjov og konkurrence uden blå mærker.  

Escape Rooms

De 2 Escape Rooms, Fængslet & Morderen, er det perfekte valg, hvis der virkelig skal arbejdes sammen. Her skal I på 60 minutter løse en lang række opgaver og gåder, men det er lettere sagt end gjort, og hjernerne kommer virkelig på overarbejde. I Fængslet skal I undslippe inden vagten kommer tilbage, og i Morderen skal I finde frem til seriemorderen, der har huseret i Aalborg, inden han er over alle bjerge. 

Fælles for alle aktiviteterne hos FunCenter er, at de dygtige instruktører altid står klar til at guide jer igennem jeres besøg og sørge for, at det bliver en oplevelse i særklasse, hvad enten der er tale om en vennetur, en børnefødselsdag, firmatur eller noget helt fjerde. 

Caféområde

I cafeområdet er det muligt at nyde en lang række lækre drikkevarer, ligesom det er muligt at bestille mad til arrangementet - I kan desuden også selv medbringe maden og spise den hos FunCenter. I cafeområdet er der i øvrigt sjove aktiviteter som Fodbold Pool & Dart, Skydesimulator og Virtual Reality, som I naturligvis også kan booke til jeres besøg. Har I fået lidt for meget sved på panden, findes der også bad- og omklædningsfaciliteter, som kan benyttes kvit og frit.  

Husk altid at booke en tid på forhånd, inden I besøger FunCenter Aalborg, så de er helt klar til at tage imod jer. 

Læs mere om FunCenter Aalborgs mange muligheder.

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Poul Larsens Vej 14
9000 Aalborg

Telefon

+45 28 31 21 01

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9339962637361
Latitude : 57.033963515016