GoBoat

Lej en GoBoat og få en helt særlig oplevelse med dine nærmeste. Fra båden kan du nyde byen og havnen, hvor man kan sidde op til 8 personer i bådene, og det kræver hverken bevis eller erfaring at sejle.

Tag ud og oplev Aalborg fra et nyt perspektiv - og udforsk havnen i dit eget tempo. Hvad enten der er tale om fødselsdag, firmaevent, romantik, eller polterabend, vil GoBoat sætte en ny og anderledes ramme. GoBoat egner sig i særdeleshed også til kvalitetstid med familien.

Når du lejer en GoBoat, får du en unik mulighed for samvær i anderledes og smukke omgivelser. Midt i bådene er et picnicbord placeret, som indbyder til hyggelige stunder med god mad og vin, mens Aalborg og Nørresundby langsomt glider forbi.

Rolige omgivelser og fokus på bæredygtighed

De lydløse motorer er med til at sikre en rolig atmosfære, og rammerne er sat til en uforstyrret oplevelse med mennesker, du holder af. Du sidder ved roret og bestemmer selv din tur. Lad dig inspirere af GoBoat Aalborg-guide, som udleveres, når du stikker til søs. Der er redningsveste ombord.

GoBoat er udviklet med udgangspunkt i den gode, bæredygtige oplevelse. GoBoat ønsker at behandle omgivelserne med respekt og bevare havnen ren og uberørt fra bådene. Denne grundlæggende tilgang går blandt andet igen i de miljøvenlige elmotorer, der oplades af solceller.

Læs mere om GoBoat i Aalborg…

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Strandvejen 12C
9000 Aalborg

Telefon

+45 21 68 50 20

Fakta

  • Type

    • Motorbåde
    • CO2 neutrale både

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9186944712471
Latitude : 57.052335026983