Restaurant Mortens Kro

Gourmetophold i Aalborg

Foto: VisitAalborg

Nyd et lækkert gourmetophold i Aalborg, hvor du kombinere et ophold på et af Aalborgs hoteller med et besøg på en lækker restaurant.

Trænger du til forkælelse? Aalborg er fyldt med lækre spisesteder og overnatningsmuligheder med både byliv, natur, attraktioner, kunst, arkitektur og fede oplevelser tæt på. Nyd et gourmetophold med lækkert mad i topklasse og overnatning på et lækkert og centralt hotel. 

Slotshotellet x Fusion

Oplev et gourmetophold med gastronomi og overnatning i smukke omgivelser ved havnefronten. Gastronomi i særklasse med menuer efter sæson, som du kan nyde med en unik udsigt få meter fra fjorden. Restaurant Fusions kreative køkken laver bl.a. fisk og sushi i topklasse, der er en oplevelse værd. Overnat længere nede af havnefronten på Slotshotellet, som ligger i gåafstand fra Fusion. En lighed mellem hotellet og Restaurant Fusion, er den gode udsigt over fjorden og den centrale beliggenhed i Aalborg. Start med aperitif, 3-retters middag, overnatning i Standard dobbeltværelse og slut af med stor morgenmadsbuffet i hotelrestauranten fra 895 kr. pr. person.

Læs mere om opholdet

Kompas Hotel x Alimentum

Spis på restaurant Alimentum i smukke omgivelser i Musikhuskvarteret, og overnat fem minutters gang derfra på havnefronten på Kompas Hotel. I Løkkegade, med en central beliggenhed tæt på Musikkens Hus og Nordkraft, kan du nyde en middag på højt niveau. Med fokus på bæredygtighed med gode råvarer fra det økologiske landbrug Højgården i Lille Vildmose, får du en madoplevelse i særklasse. Overnat et stenkast fra Alimentum på Kompas Hotel. Hotellet var tidligere sømandshjem, men er i dag et moderniseret hotel beliggende centralt i Aalborg. Nyd en Primus menu på restaurant Alimentum bestående af 14 retter, hvor vinmenu kan tilkøbes for 300 kr., kaffe og sødt, overnatning i Superior suite og slut af med en velsmagende morgenmad på Kompas Hotel. Prisen er 1250 kr. pr. person.

Læs mere om opholdet

Mortens Kro Suiter X Mortens Kro

Oplev lækker mad og overnatning på årets restaurant 2017 med et gourmetophold i hjertet af Aalborg. Både mad og suite er i høj klasse og en oplevelse værd. Nyd en gastronomisk middag i restauranten bestående af et glas champagne, appetitvækker, 5-retters menu med vin og kaffe/the med sødt. Dette er efterfulgt af en luksuriøs overnatning i suiten med morgenmadsservering mellem 8.00-10.00. Mortens Kro har af Nordjyske fået seks gafler og ligger i hyggelige omgivelser i Aalborg midtby, nærmere bestemt Mølleå Arkaden, ikke langt til shopping, parker og byliv. Er du nysgerrig på, hvordan maden bliver lavet er køkkenet åbent, så det er muligt at tage et kig og blive inspireret. Restauranten har gennem tiden fået mange stjerner, og er højt på listen når de bliver uddelt både pga. maden, men også for valg af vine. Prisen er 2498 kr. pr. person ved 2 personer.

Læs mere om opholdet

Comwell Hotels Hvide Hus X Restaurant Vesterbro

Nyd et gourmetophold på klassiske og stilfulde Comwell Hvide Hus i Aalborg centrum. Hotellet har fantastisk udsigt til de syngende træer i Kildeparken, fjorden og Aalborg by. Både hotellet og restauranten er lækker, stilren og eksklusiv. Med lækre og lokale råvarer og mad i nordisk stil, sikres du en fantastisk smagsoplevelse i restaurant Vesterbro, beliggende på 1. sal med udsigt over byen. Fra restauranten kan du tage et kig i det åbne køkken og blive inspireret. Nyd en 2-retters middag eller buffet sammensat af kokken, overnatning og morgenmad fra 569 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Der er ikke langt til museumsbesøg, shopping og afslapning. Ikke langt derfra kan du opleve moderne kunst på et af Danmarks største museer Kunsten. Med blot få meters gang kan du nyde tonerne fra De Syngende Træer og bl.a. Cliff Richard, Sting og Stevie Wonder i Kildeparken. Er det shopping der frister, er dette også lige om hjørnet.  

Læs mere om opholdet

Scheelsminde Herregårdshotel X Restaurant Bühlmann

Oplev et signaturophold på Scheelsminde Herregårdshotel, som ligger lige udenfor byen, men tæt på centrum. På restaurant Bühlmann, tilhørende hotellet får du en madoplevelse med fransk gastronomi af høj kvalitet med grønt, frugt og bær fra hotellets egen køkkenhave. Udover god mad og seks gafler fra Nordjyske, har restauranten skønne rammer med park, terrasse, drivhus og vinkælder. Se frem til en Tasting menu, bestående af 15 retter i disse smukke omgivelser. Nyd et lækkert ophold med frugt og chokolade på værelset, kaffe og sødt i baren, 15 retter i restauranten, bobler og 5 vine eller saftmenu, kaffe og petit fours, overnatning i juniorsuiten og morgenmad til 2345 kr. pr. person. Et hotelophold med alt hvad hjertet begærer, med en hyggelig atmosfære og velsmagende mad.

Læs mere om opholdet