Utzon Center

Arkitekturvandring på havnefronten

Foto: VisitAalborg

Aalborgs havnefront er i ved at blive forvandlet fra et dunkelt industrikvarter til et område med arkitektur i verdensklasse.

Ønsker I at høre om den nye arkitektur på Aalborg Havnefront og områdets udvikling?
Tag med Utzon Center på arkitekturvandring, og oplev udsigten fra øverste etage i Himmerlands ungdomsboliger.

Gåturen tager jer med gennem det rekreative byrum og havnebadet Jomfru Ane Parken, videre gennem Henning Larsen Architects Create City Campus, der dagligt rummer 1500 studerende og 140 forskere. På toppen af Aalborg i Himmerlands ungdomsboliger kommer I til at opleve en fantastisk udsigt over fjord og by og et overblik over hele havneområdet, der fortsat er under udvikling. Turen bringer jer videre til Musikkens Hus, tegnet af arkitektfirmaet COOP HIMMELB(L)AU og dernæst til Nordkraft, byens tidligere elkraftværk, der i dag er omdannet til kultur- og fritidscentrum. Turen slutter i Karolinelund. En gang var det Aalborgs Tivoli, nu bliver området udviklet, og vi besøger Aalborg Byhaver og Platform 4, som er et non-profit brugerdrevet mødested.

Her kommer I forbi: Utzon Center, Jomfru Ane Parken, Create City Campus, Himmerland Ungdomsboliger, Musikkens Hus, Nordkraft, Karolinelund.

Start: Utzon Center
Slut: Karolinelund

Restaurant JØRN
Der vil være mulighed for at starte eller afslutte alle turene med frokost eller eftermiddagskaffe & kage i Restaurant JØRN, som er beliggende med direkte udsigt over havneområdet og Limfjorden.

Frokost efter køkkenchefens valg inkl. 1 glas vin:

- 1 frokostret inkl. 1 glas vin kr. 200
- 2 frokostretter inkl. 1 glas vin kr. 280

Der kan tilkøbes vinmenu for kr. 140

Kaffe/the m. dagens kage kr. 75

Book oplevelsen

Kontakt Utzon Center på info@utzoncenter.dk for at booke din rundvisning.

Praktisk

Deltagerantal
Max 25 pr. guide

Varighed
2 timer

Pris tirsdag - fredag kl. 10.00-17.00
DKK 1.200

Pris lørdag og søndag kl. 10.00-17.00
DKK 1.500

Adresse
Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Læs mere om Utzon Center i Aalborg

Yderligere inspiration

Har du brug for yderligere inspiration til sammensætningen af en spændende tur, hjælper vi gerne. Kontakt os på info@visitaalborg.com eller 99317500