Heden Vingård

Heden Vingård er en af de første vingårde i Nordjylland, idet de første 200 stokke blev plantet i 1993 og siden løbende er blevet udvidet til de 1000 stokke af diverse sorter, som står på marken i dag. 

Vingården ligger i et naturskønt område tæt på Aslundskoven og Rasmusmose. Markerne drives af vinbonde Hans Magnussen, som selv står for dyrkning, pleje, høst og forarbejdning. I 2010 blev vingården godkendt kommercielt. 

Besøg Heden Vingård

Hver torsdag i juli og august kan du besøge Heden Vingård til en rundvisning. Turen starter kl. 19 i marken, hvor der bliver fortalt om dyrkning og druesorter m.m. Derefter fortsættes i vineriet, hvor forarbejdningen af druerne fra høst til vinkælder bliver gennemgået.

Efter rundvisningen er der mulighed for at smage et par af husets vine med lidt brød og ost til. Er I en gruppe på min. 8 personer, er det også muligt at besøge Heden Vingård på andre tidspunkter. Ring på tlf. 21456955 for aftale.

Læs mere om Heden Vingård nær Aalborg...

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg, InfoCenter Hals info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Heden 7, Vester Hassing
9310 Vodskov

Mobiltelefon

+45 21 45 69 55

Fakta

  • Type

    • Vingård

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.125549999
Latitude : 57.06829