Lange Kunsthåndværk

Lange Kunsthåndværk byder på kunstoplevelser i form af keramik- og glasværksted, forretning, galleri og skulpturhave. Stedet er en sand kulturperle og fremstår som den største af sin slags i Danmark.

Langes Kunsthåndværk blev grundlagt i 1968 af Benny og Ester Lange, og huser i dag både 2. og 3. generation af familiens dygtige kunstnere. Langes Kunsthåndværk ligger i en 200 år gammel gård i Hjelmerstald, hvor brostenene og de små, charmerende empirehuse giver følelsen af at træde ind i en svunden tid.

Familievirksomhed med voksende repertoire

Peter Lange har været keramiker siden 1970 og er oplært i de gamle pottemagertraditioner. Peter har sidenhen udvidet repertoiret til højbrændt porcelæn, stentøj og en imponerende række af udsmykningsopgaver, hvor vandkunst er blevet et speciale med over 80 værker på CV’et.

I løbet af 90’erne udvidede man produktionen til også at omfatte glashåndværk, hvor Lisbeth Lange tegner sig for hovedparten af stedets kunstværker.

Kristian Lange udstiller og sælger sine flotte tegninger i husets hyggelige butik. Kristian, som er uddannet arkitekt har desuden udsmykket Langes Kunsthåndværk med tre store, imponerende vægmalerier.

Louise Lange fremstiller keramik, stelvarer og forskellige specialproduktioner. Hun har bl.a. leveret altervaser til Vor Frue Kirke i Aalborg, og en gave til Kronprins Frederik i anledning af verdensmesterskaberne i bueskydning.

Koncerter
Ud over kunsthåndværk og galleriudstillinger, tilbyder Langes Kunsthåndværk koncerter og andre arrangementer. De fleste arrangementer ligger i forsommeren og i sensommeren. Tilmeld dig Langes Kunsthåndværks nyhedsbrev og få automatisk besked om kommende arrangementer.

Lær mere om Langes Kunsthåndværk i Aalborg...
 

Åbningstider / Tidspunkter

22/12/2016 - 01/01/2020 Mandag - Torsdag 10:30 - 17:30
22/12/2016 - 01/01/2020 Fredag 10:30 - 18:00
22/12/2016 - 01/01/2020 Lørdag 10:00 - 14:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Hjelmerstald 15
9000 Aalborg

Telefon

+45 98 13 82 68

Fakta

  • Kunstform

    • Kunsthåndværk
    • Keramik
    • Glasfremstilling
    • Galleri

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.922889
Latitude : 57.04626