Explore Aalborg

Photo: Lasse Bruhn / Koebenhavnsk

Gå på opdagelse i Aalborg med Explore Aalborg - en digital guide til byvandringer.

Med Explore Aalborg kan du med din smartphone i hånden gå på digitale byvandringer i Aalborg. Undervejs vil du få fortalt spændende historier og fakta om Aalborg og opleve steder i Aalborg som man ellers ikke lige kommer forbi.

Oplev det historiske Aalborg

Kom med 400 år tilbage i tiden og lad den lokale tjenestepige, Marie, guider dig gennem 1600-tallets Aalborg. Turen vil med en blanding af historiske fakta, sjove historier og skuespil, give dig en anderledes indsigt i Aalborgs historie. Husk høretelefoner til din smartphone, da turen består af lydklip på de forskellige lokationer. Lydsporet af produceret af Det Hem’lige Teater.

Varighed: 2-3 timer

Start Oplev Det Historiske Aalborg turen

Aalborg Street Art

Gå på opdagelse i Aalborgs store, udendørs galleri, og oplev den spændende, nye street art der er skudt frem gennem de seneste år. Med over 65 værker, er der masser af store oplevelser i vente.
Guiden viser dig hvor du finder værkerne. Du bestemmer selv rækkefølgen og hvor mange værker du vil se. 

Varighed: Du kan bruge en hel dag på at udforske Aalborgs street art – eller blot en halv time. Det er op til dig.

Start Aalborg Street Art turen

Aalborg City Highlights

Med Aalborg City Highlights bliver du guidet rundt til 6 udvalgte "highlights" i Aalborg.  Du kommer igennem små hyggelige gader, forbi historiske bygninger og moderne arkitektur. 

Varighed: Turen tager 1-2 timer at gennemføre. 

Start Aalborg City Highlights turen

OBS: Vær opmærksom på, at flere af stederne ikke er åbne, grundet CORONA.
 

Sådan gør du

Explore Aalborg er en webapp, som kører i din smartphones browser. Når du vælger en rute du vil prøve, skal du give webapp’en lov til bruge telefonens gps, samt tillade kendskab til din lokalitet. Herefter viser app’en, via et kort, rundt til forskellige punkter – eller motes – som du kan låse op, når du er tæt nok på. 

Explore Aalborg er et nyt koncept, som vi prøver af hos VisitAalborg. Har du spørgsmål, finder du fejl eller har du kommentarer, hører vi meget gerne fra dig på kmj@aalborg.dk