©  Foto:

Nationalpark Rebild Bakker og Rold Skov

Rebild Bakker er helt unik og byder både på høje stigninger, smukke udsigter, kilder og åer. Bevæg dig op på bakketoppene og få fornemmelsen af at være højt hævet over landskabet. 

Rebild Bakker er et storslået og smukt kuperet hedelandskab med en spændende kultur- og naturhistorie, som ligger en halv times kørsel syd for Aalborg. Uanset årstiden er du sikret en smuk oplevelse; om foråret springer alt ud i lysegrønt i lysegrønt, i sensommeren blomstrer lyngen og dækker bakkerne med i et purpurtæppe, om efteråret pryder landskabet i smukke røde, brune og gule farver, mens vinteren efterlader landskabet mørkt – eller dækket under en snehvid blød dyne.

Naturen i Nationalpark Rebild Bakker

Rebild Bakker er helt unik og byder både på høje stigninger, smukke udsigter, kilder og åer. Bevæg dig op på bakketoppene og få fornemmelsen af at være højt hævet over landskabet. Pudsigt nok er bakkerne ”falske bakker”, som egentlig er smeltevandskløfter i ådalens sider, som blev lige efter istiden. På Rebild Bakkers åbne vidder er der et væld af vegetation og bakkerne dækkes i løbet af året af lyng, revling, blåbær, tyttebær, enebær, bøgetræer og meget andet.

Fra Sønderkol, som er et af områdets højeste punkter, 102 meter over havet, har du en spektakulær udsigt over Lindenborg Ådal og du kan se de unikke bakkeformationer, de mange vandrestier og fårene der græsser og er med til at vedligeholde naturen. En kalkrig undergrund har skabt utallige kilder, hvor det klareste grundvand pibler frem mellem kridtet i jorden. De mange kilder har skabt et smukt netværk af vandløb, der løber gennem det smukke område. På den anden side af Lindenborg Ådal kan du opleve Danmarks mest særprægede museum, Thingbæk Kalkminer, som bestemt er et besøg værd.

Nationalpark Rebild Bakker især er kendt for 4. juli-festlighederne, hvor danskere og dansk-amerikanere fejrer USA's uafhængighedsdag ved verdens største og eneste 4. juli-arrangement uden for USA. Det var danske emigranter i hele USA, der donerede penge til købet af 140 tønder land i Rebild Bakker, der fremover skulle danne rammen om festerne d. 4. juli og på andre amerikanske mindedage.

Vil du vide mere om danskernes udvandring til USA og Rebildfesten, så er Top Karens hus helt klart et besøg værd. Området med Rebild Bakker er et rigtigt spændende område med en lang natur- og kulturhistorie.

Rold Skov

Som en del af Nationalpark Rebild Bakker ligger Rold Skov, der med sine cirka 80 km2 eller 8.000 hektar er en af Danmarks største skove. Også skoven gemmer på en spændende natur- og kulturhistorie med fortidsminder som gravhøje fra bronzestenalderen og bronzealderen, historier om jordfaldshuller og Røverne fra Rold. Røverne hærgede Rold Skov og var berygtede, og frygtede, men i dag er det nogle noget mere fredelige røvere, der huserer i skoven. Så hvorfor ikke kombinere din tur til Rold Skov med et røverisk overfald og et besøg i Røverlejren.

Du kan også gøre et hold på Rold StorKro, der ligger som et naturligt stop på vejen. Her kan du nyde en frokost med en fantastisk udsigt over den smukke Gravlev Ådal.

Med en tur til det smukke område med dets spektakulære natur og spændende kulturhistorie tager du hjem med et væld af indtryk og helt unikke oplevelser.