U3z Aalborg Vandrerhjem, Hytteø og Camping

Vandrerhjemmet er et godt udgangspunkt for et godt ophold i Nordjylland. Med kun 3,5 km til Aalborg centrum er det let at komme rundt til de mange seværdigheder i området – og Limfjorden løber lige uden for døren.

Vandrerhjemmet har 35 værelser med 4 senge i hver og er bygget således, at alle værelser har egen indgang fra stueplan. 12 af værelserne er indrettet med ekstra store indgangsdøre, og toilet og bad er så store, at en kørestol kan komme ind. Der er ligeledes god adgang til fælleslokaler og café i kørestol.

Ikke langt fra centrum og lige ved Limfjorden

Vandrerhjemmet og campingpladsen ligger på gamle industriarealer, og den lille havn vest for vandrerhjemmet er et levn fra den tid. Limfjorden løber lige uden for vinduerne, og denne gode beliggenhed giver god mulighed for at nyde fjorden.

Vandrerhjemmet ligger kun ca. 3,5 km. fra Aalborg centrum hvortil der går busser fire gange i timen i dagtimerne og to gange i timen om aftenen fra stoppestedet ved væddeløbsbanen. Der er gratis parkering på den store parkeringsplads foran vandrehjemmet.

Stor café og kiosk

Vandrerhjemmet har en café med plads til ca. 150 personer. Her serveres der morgenmad hver dag. Der er ikke à la carte salg i caféen, men kaffe og andre drikkevarer, samt lidt mundgodt eller "nødproviant" kan købes i kiosken. Uden for kiosken er opsat borde og bænke, så man kan nyde en is og udsigten over Limfjorden på samme tid.

Kiosken, der ligger sammen med receptionen, har et bredt udvalg i drikkevarer, slik, chokolade, is, chips og andre fornødenheder. Den uformelle stil, der præger vandrerhjemmet, findes også her.

Se Aalborg Vandrerhjems hjemmeside for yderligere oplysninger og åbningstider...

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Skydebanevej 50
9000 Aalborg

Telefon

+45 60 11 60 44

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8729919200987
Latitude : 57.053911398715